Attraktivt erhvervslejemål beliggende på 1. sal centralt på Svanes Torv i Horsens i flot iøjnefaldende arkitektonisk ejendom. Ejendommen er placeret i et levende handels- og byområde med god synlighed og nem adgang til offentlig transport samt parkeringsmuligheder i nærområdet. Lejemålet er nyrenoveret og fremstår i moderne new yorker-stil med loft til kip på 4 meter, synlige bjælker og store ovenlysvinder. Lokalet er lyst og indbydende og egner sig særligt godt til kontor, klinik, rådgivningsvirksomhed eller liberalt erhverv. De store vinduespartier sikrer et godt naturligt lysindfald, hvilket skaber et behageligt arbejdsmiljø. Indretningen er fleksibel og kan tilpasses lejerens behov. Lejemålet kan eksempelvis opdeles i separate kontorer, mødelokaler eller åbent kontorlandskab. Lejemålet har eget køkken og badeværelse og har udgang til en stor altan. Beliggenheden midt i Horsens giver nem adgang til byens mange faciliteter, herunder butikker, caféer og restauranter, hvilket gør området attraktivt både for medarbejdere og kunder. Foran ejendommen forefindes gode parkeringsmuligheder for besøgende.
Bygningen er opført i 1900 i mursten med fibercementtagdækning, som løbende er blevet udbedret. Bygningen er registreret som bevaringsværdig, andraget til en vægtning på 5, jf. Slots- og Kulturstyrelsen.