Kontorlejemål i velbeliggende ejendom med meget synlig placering i industriområde tæt ved omfartsvejen og Horsens midtby og ca. 5 km fra motorvejstilkørsel Horsens V. Der er gode tilkørsels- og parkeringsforhold.
Lejemålet er på ca. 260 m² bestående af: stort kontorlandskab, 3 kontorer, køkken og toilet. I kontorlokalerne forefindes kabelbakker til el, edb og telefon. Der er nyere vinduer med indbygget solfilter. Der er aircondition i kontorer og køkken.