Vejlevej 1
8700 Horsens

Sagsnr. 80084

Ejendomstype

Etageareal

Grund

Energiklasse

3.861 m²

11.357 m²

C, D, F

Velbeliggende bilhus til salg

Bilhus til salg til ny ejer eller investor.

Vejlevej 1 fremstår i dag som domicilejendom for bilforretning med flot, nyere udstilling mod Vejlevej samt værksted og kontorer bagerst på grunden.
Der er desuden tankanlæg og vaskehal med Circle K som lejer.

Ejendommen er beliggende med rigtig god facade og synlighed mod Vejlevej.

Ejendommen har 2 til- og frakørsler mod Vejlevej.

I dag er ejendommen udlejet til bilforretningerne Volkswagen Horsens (VW), Autocentralen Skoda Horsens (samme lejer, Auto-Centralen Horsens, jfr. lejeroversigt) samt Circle K Danmark (tankstation og vaskeanlæg).

Ejendommen er i dag fuldt udlejet, men VW og Skoda har opsagt deres lejemål til fraflytning pr. 30.11.2021.

Ejendommen, hvor der har været drevet bilforretning med VW- og Audi-forhandling siden 1960, er den ældste og mest succesrige bilforretning i Horsens. Den er kendt af utallige kunder gennem generationer ved salg og reparationer. Der er tale om en institution indenfor bilbranchen i Østjylland.
Reparationsværkstedet vil have mulighed for at kunne fortsætte som servicepartner for VW, Audi, Skoda og evt. Seat efter aftale med importører af disse mærker.
Der kan også opnås servicepartneraftaler med evt. andre bilmærker.

Ejendommen er således oplagt til købers eget brug til bilhus eller alternativt som investering med udlejning, eventuelt opdelt i flere lejemål.

Ejendommens samlede bygningsareal på 3.861 m² fordeler sig på blandt andet 910 m² biludstilling (opført i 2000), 1.372 m² værksted, 734 m² kontor/personale, 227 m² lager og 458 m² værksted, butik, vaskehal m.v.

Ejendommen er alternativt oplagt til projektudvikling til nyt boligbyggeri eller erhverv, idet udviklingen i byen og området vil være oplagt til dette.
Projektudviklingen af naboejendommene med Air Liquide og Metso til nyt boligområde er igangsat hos Horsens Kommune.

Ejendommens samlede grundareal udgør 11.357 m².

Ejendommen kan købes kontant eller ved overdragelse af selskab.

Horsens:
En attraktiv beliggenhed, god infrastruktur, plads til vækst, smidig administration og konkurrencedygtige priser. Der er mange gode grunde til at investere i Horsens. Horsens Kommune har gennem flere år været et af landets mest eftertragtede steder at bosætte sig. Horsens har en stærk erhvervsstruktur, og der er mange store veletablerede virksomheder indenfor flere forskellige brancher. På under en time kan man fra Horsens nå ca. 422.000 arbejdspladser, hvilket er en af forklaringerne på, at stadig flere vælger Horsens som base for deres fremtid. Horsens er ligeledes stærk på uddannelse med mange erhvervsrettede uddannelser, internationale studier m.v. Dette vil helt naturligt medføre en øget efterspørgsel efter boliger, byrum og arbejdspladser.

Læs mere

Denne ejendom er solgt

Vil du vide mere?

Bo Pinholt

bpi@nordicals.dk

+4523402909

Vitus Berings Plads 6, 8700 Horsens

+4576282610

8700@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top