Nedlagt landejendom beliggende ca. 750 m fra motorvejstilslutning Horsens Nord, ca. 7,5 km fra Horsens midtby og ca. 2,5 km fra Egebjerg. I Egebjerg forefindes bl.a. skole 0.-9. kl., idrætshal, indkøbscenter med Coop 365 og Netto dagligvareforretning, bagerforretning og pizzaria/grill.
Ejendommen ligger naturskønt på stor grund på 5.124 m² , som er omgivet af marker.
Bebyggelsen, som er opført i 1867 - tagetagen på 78 m² er nyindrettet i 1999, består af stuehus på 190 m² i 2 etager, gl. stald på 147 m² samt udhus på 120 m². Stueplan indeholder på 112 m² indeholder: spisekøkken med klinkegulv, stue, soveværelse, værelse, badeværelse med bruseniche og bryggers/baggang. Tagetagen indeholder: 3 store værelser, depotrum og toilet.
Ejendommen fremstår vedligeholdt indvendigt. Udvendigt trænger facader, tag og vinduer til en opfriskning.
I henhold til kommuneplan 2021-2033 er ejendommen beliggende i område taget ud af kommuneplanen og er i stedet udpeget som perspektivområde (potentiel fremtidigt område til byzone). Anvendelsen vil blive fastsat til transport- og logistikvirksomheder, samt andre transporttunge virksomheder.