Denne erhvervsejendom indeholder et stort og velfungerende lager på 769 m² med tilhørende kontorer på i alt 106 m².
Ejendommen indeholder flere kontorer/mødelokaler, to toiletter med bad i det ene, køkken, lagerlokaler og en stor regulær hal med god loftshøjde. Der er desuden særskilt rampe i tilknytning til lagerbygningen.
Alle rum er præsentable og med et godt lysindfald.
Hele ejendommen fremstår i pæn og velholdt stand. Til ejendommen hører et stort parkeringsareal.
Ejendommen ligger i et veletableret industrikvarter tæt ved motorvej E45.