Velbeliggende erhvervsejendom i industriområde ved Østbirk, kun 5 km fra motorvejen og under 15 min. kørsel til Horsens og Skanderborg.
Ejendommen ligger i et nyere industriområde og har gode adgangsforhold. Ud over motorvejen er der nem adgang til Midtjyllands hoved- og landeveje.
Ejendommen er en isoleret søjlefri hal med stålspær. Udvendigt er væggene beklædt med sort stålbeklædning og taget med eternit. Indvendigt er der støbt gulv samt isolerede vægge og lofter. Væggene er beklædt med lyse paneler og loftet med Troldtekt. I ejendommens gavl er der aluport samt indgangsdør.
Der er i ejendommen en utrolig flot administrationsafdeling på ca. 100 m² bestående af frokoststue med køkken, åbent kontorlandskab, badeværelse, entre samt teknik-/depotrum. Der er lyse klinker med gulvvarme i hele adminstrationen.
Grunden er udlagt med planeret knust beton, som tåler tung trafik.