Storgade 54A
8882 Fårvang

Sagsnr. 864399

Ejendomstype

Etageareal

Grund

Energiklasse

760 m²

4.590 m²

B

Kontantpris

Købspris pr. m²

Afkast

Årlig lejeindtægt

Årlig lejeindtægt pr. m²

Årlig driftsudgift

Årlig driftsudgift pr. m²

7.295.000 kr.

9.599 kr.

7,01 %

650.055 kr.

855 kr.

144.499 kr.

190 kr.

Charmerende udlejningsejendom med 9 nyere boliger

Fuldt udlejet investeringsejendom - boligerne er fra 2005.

På Storgade 54 i Fårvang udbydes en sjælden flot investeringsejendom med 9 boliglejligheder, alle fuldt udlejet. Ejendommen er indrettet i Fårvangs gamle mejeri, og blev ombygget til boliger i perioden 2004-2006, med hovedparten af lejlighederne færdiggjort i 2005. Resultatet er en ejendom med karakter, moderne komfort og en ensartet høj boligstandard, der appellerer bredt til lejerne.

Lejlighederne varierer i størrelse fra 67 til 106 m² og er alle indrettet med egen indgang, samt separat carport og udhus. Der er plads til både vaskemaskine og tørretumbler i hver bolig, hvor indretningen er gennemtænkt og byder på ekstra loftshøjde i stueplan samt hemse på 1. sal, med mange lækre detaljer, som skaber en rummelig og spændende boligoplevelse. Lejemålene i stueplan har egne terrasser, og 1.sal er indrettet med franske altaner.

Ejendommen har ingen indendørs fællesarealer, og alt forbrug af el og varme afregnes direkte af lejerne. Dette gør ejendommen nem at administrere, og reducerer både driftsomkostninger og tidsforbrug. Den ensartede boligstandard og den veldisponerede ejendomsstruktur gør ejendommen til en attraktiv og driftssikker investering med lav risikoprofil.
Da ejendommen i 2005 er ombygget fra erhverv til bolig, vil udlejning kunne foretages efter principperne om "fri lejefastsættelse". Som investor betyder det blandt andet en større fleksibilitet og nem administration for dig. Ejendommen på Storgade 54 er således en oplagt mulighed for investorer, der ønsker en stabil og karakterfuld ejendom med god beliggenhed, lav administration og stærk lejerappel.


Udenomsarealer og parkering:
Grunden består af to matrikler på i alt 4.590 m², som også evt. kan give mulighed for senere frasalg eller udnyttelse af byggeretter. På grunden er opført carport og udhus til hver af lejerne, samt ekstra til udlejer eller vicevært. Desuden større grusbelagt område til yderligere parkering og gæster. På ejendommen findes ?også græsplæne som serviceres af robotplæneklipper samt lille legeplads. Et skovstræk på grunden giver god afskærmning og afstand til hovedvejen mellem Viborg og Århus.

Område:
Fårvang er en mindre by med et aktivt lokalsamfund, beliggende mellem Silkeborg og Hammel. Ejendommen ligger centralt i byen med kort afstand til indkøb, skole, daginstitutioner og fritidsaktiviteter. Der er gode busforbindelser til både Silkeborg, Aarhus og Viborg, hvilket gør byen attraktiv for pendlere og lejere, der ønsker at bo i rolige omgivelser med nem adgang til større byer.

Læs mere

Vil du vide mere?

Mads Faber

mfa@nordicals.dk

+4560177124

Frederiksberggade 18, 8600 Silkeborg

+4586804484

8600@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top