Blegdammen 2, 4
8900 Randers C

Sagsnr. 5611R

Ejendomstype

Etageareal

Grund

Energiklasse

942 m²

320 m²

E

Kontantpris

Købspris pr. m²

Afkast

Årlig lejeindtægt

Årlig lejeindtægt pr. m²

Årlig driftsudgift

Årlig driftsudgift pr. m²

6.250.000 kr.

6.635 kr.

6 %

507.340 kr.

539 kr.

133.596 kr.

142 kr.

Arkitekttegnet fritliggende byejendom

Historie: Ejendommen er oprindeligt opført i år 1900 af bagermester P. A. Arent, og tegnet af den lokale arkitekt Jens Peter Jensen Wærum. Arkitekten lod her sin historicistiske fantasi sprudle i gotisk stil med hjørnesøjler afsluttet i spidse spir og mellem dem en kamtakket gavl. Han dekorerede den elegante bygning med en rigdom af detaljer.

Ejendommen: Ejendommen består af to separate bygninger, der er indrettet med fem lejemål, der alle er udlejede.

Hovedbygningen Blegdammen 2 ligger frit på spidsen mellem Blegdammen og Vestergade, der er en smuk arkitektonisk bygning i tre plan med udnyttet tagetage og fuld kælder. I stueetagen et regulært og synligt erhvervslejemål med udstillingsvinduer til butik/forretning, på 1.sal og 2. sal oprindelige 5-værelses herskabslejligheder, og i tagetagen er der indrettet en moderne lejlighed med stor hems og tagterrasse med udsigt over hele byen og Ådalen. Alle lejligheder har store altaner. Endvidere er der kælder til pulterrum og arkiv til erhvervslejemålet. Bygningen fremtræder velholdt.

Sidebygningen Blegdammen 4 er en fritliggende lille bygning i to plan og med udnyttet tagetage. Bygningen er udlejet som et erhvervslejemål til musisk øvelokale med direkte adgang fra gaden. På sigt er der mulighed for at omdanne ejendommen til et charmerende byhus i en historisk gade.

De to bygninger tillige med afgrænsende murværk med dobbelt gitterport indhegner ejendommens gårdareal.

Genboen er det gamle Randers Hospital, senere Randers Kloster, der i dag fungerer som ældreboliger.

Facader: røde mursten.

Tag: eternittagplader.

Vinduer: hvide termovinduer.

Kælder: ja, depotrum.

Tagrum: ja, fuldt udnyttede.

Opvarmning: fjernvarme.

Vandure: nej.

Udenomsarealer: begrænser sig til ejendommens gårdareal. Der er gode parkeringsmuligheder i nærområdet, bl.a. parkeringsplads nabo til ejendommen.

Læs mere

Vil du vide mere?

Jesper Bruun Fangel

jef@nordicals.dk

+45 8915 3300

Østervold 42, 2. sal, 8900 Randers C

+4570203911

8900@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top