Brødregade 17
8900 Randers C

Sagsnr. 5085R

Ejendomstype

Etageareal

Grund

Energiklasse

1.135 m²

441 m²

D

Kontantpris

Købspris pr. m²

Årlig driftsudgift

Årlig driftsudgift pr. m²

4.700.000 kr.

4.141 kr.

82.371 kr.

73 kr.

Markant og meget synlig byejendom i midtbyen i Randers C

Særdeles velbeliggende byejendom i Randers centrum.

Velegnet til detailhandel som en eller to butikker i stueetagen (der er p.t. to kundeindgange), restauration/cafe i et eller to plan, eller ombygning til beboelse i etagerne. God logistik i ejendommen.

Ejendommen strækker sig fra gågaden Brødregade til den åbne plads i Dytmærsken, og i nærområdet findes fotoforretning, Spejder Sport, Intersport, smykkeforretning, vinhandel, Normal, Matas, Søstrene Grene, Føtex, lægehus og busterminal.

Ejendommen anvendes af Axel W. Nielsen, der driver isenkram-forretning i hele ejendommen, og overtagelse af ejendommen kan således ske i august /september 2026.

Ejendommen er opført i betonkonstruktion i to etager med fuldt udnyttet tagetage og fuld kælder. Ydermure mod gaden beklædt med klinker og ydermure mod gården i gule teglsten. Der er saddeltag med nyere røde teglsten. Butiksvinduer i stueetagen er i alurammer monteret med termoruder, og med rullegitre. Vinduer på 1. sal i træ monteret med termoruder på lette brøstninger mod gaden og i murhuller mod gården.
Der er velux-vinduer i taget mod ejendommens gård.

Ejendommen er p.t. indrettet med butik i hele stuetagen (ca. 300 m2) med indgang mod såvel Brødregade som Dytmærsken. Der er åbent trappeløb fra stueetagen til 1. salen, der er indrettet dels med butik og dels med to kontorer, et frokostrum, et toilet og et badeværelse med toilet. Fra Dytmærsken er der udvendig trappeopgang direkte til 1. salen, så stueetagen og 1. salen kan anvendes hver for sig.
Fra 1. salen er der åbent trappeløb til tagetagen, der p.t. er et stort lagerrum, og fra stueetagen er der dels åbent trappeløb og dels lukket trappeløb til kælderen, hvor der er lager, og teknikrum. Der er tillige udvendig trappe til kælderen fra ejendommens gårdareal.

I ejendommens gård er der udvendigt elevatortårn med vareelevator fra terræn til tagetagen. Den har ikke været anvendt i en årrække. Der er en lille kran, der kan løfte paller/varer ned til kælderdøren.
Adgang via fælles gård med de omkringliggende ejendomme via stålskydeport.

Opvarmning: fjernvarme.
Ventilation/køl: nej.
Alarm: ja.
Belysning: loftbelysning og spots.
Parkering: der tilhører tre parkeringspladser i ejendommens gård.
Moms: ejendommen er p.t. frivillig momsregistreret. Der er ingen momsreguleringsforpligtelse.
Ejendommen overtages ryddeliggjort.

Læs mere

Vil du vide mere?

Jesper Bruun Fangel

jef@nordicals.dk

+45 8915 3300

Østervold 42, 2. sal, 8900 Randers C

+4570203911

8900@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top