Lejemålet er beliggende i en større erhvervsejendom i et stort veletableret erhvervsområde i bydelen Kristrup i Randers syd, hvorfra der er nem adgang og kort afstand til såvel motorvej E45 som Randers centrum.
Samtlige lejemål har facade mod Clausholmvej og tilkørsel direkte fra Clausholmvej.
Lager-/værkstedslejemål indrettet med to store afsnit med stor bred åbning i væg, og med flere toiletter. Der opsættes tekøkken. Betongulv dels blank, der males, og dels med linolium. Der er adgang til lageret via to nye dobbeltdøre direkte til terræn.
God kælder på i alt 254 kvm kan medlejes hel eller delvis. Adgang fra trapperummet.
Lejemålet kan anvendes til lager og værkstedsvirksomhed.
Opvarmning: Radiatorer med termostater.
Parkering: Der er anlagt stort parkeringsareal til lejemålene. Endvidere grønne områder.
Området er forsynet med gode offentlige transportmuligheder, og blot 100 meter fra ejendommen er der busafgang med jævne mellemrum.
Lejemålet er et ud af følgende ledige lejemål i ejendommen: K1 - 294 kvm. Kontor i stueetagen, og indrettet med indgangsparti med reception, kontorer/møderum i varierende størrelser, samt to toiletkerner. L2 - 505 kvm. Lagerlejemål, værksted med flere toiletter. Der opsættes nyt tekøkken. K3 - 433 kvm. Kontor, showroom, foreningslokaler. Der er to toiletkerner. Der monteres tekøkken. K4 - 536 kvm. Kontor, showroom, foreningslokaler. Der er to toiletkerner. Der opsættes tekøkken.