Nu udbydes attraktivt kontorlejemål på 542 m² i en af Aalborgs mest charmerende kontorejendomme Kulhuset, som er ejet af C.W. Obel Ejendomme A/S.
Kulhuset omfatter 2 unikke, sammenhængende bygninger, der er opført omkring 1900-tallet, og som fremstår med særdeles smukke og velproportionerede facader i gule teglsten med røde bånd og med tilbagelagt murværk i flere niveauer. Kulhuset gennemgik en gennemgribende renovering og ombygning i 2004 og 2005, og ejendommen fremstår idag som en topmoderne kontordomicilejendom med en flot og i øjnefaldende arkitektur og en ydre fremtræden, som kun ganske få andre ejendomme i Aalborg kan matche. Ejendommen er renoveret og ombygget med respekt for arkitektur, historik og byggestil - og ejendommen er med til at fortælle historien om Aalborgs fortid som havne- og industriby langs fjorden.
Lejemålet er beliggende på 1. sal, der er indrettet i den helt rigtige stil i en kombination af storrumskontor og åbne miljøer og 4 stk. cellekontorer og et stort mødelokale. Der er desuden mulighed for etablering af yderligere 2 cellekontorer. Kontorer og mødelokale er delvist opbygget med vægge i glas og gulvene i lejemålet er belagt med listestavparket. Endvidere er der mindre te-køkken og 3 toiletter, hvoraf det ene har badefaciliteter. Etagen fremtræder med højt til loftet, der følger tagformen med de synlige buede spær. Det gennemgående rytterlys understreger med det naturlige ovenlys lejemålets helt specielle og unikke form.
Lejemålet har egen indgang/ foyer, der er gennemgående i alle etager med trapper og frithængende balkoner, der giver adgang til etagerne. Og der er ligeledes adgang til lejemålet via elevator.
Der kan medlejes 6 parkeringspladser til lejemålet (2 pladser ved siden af indgangen, 3 pladser bag ved bygningen og 1 plads ud mod Gasværksvej) til kr. 6.000,- pr. plads pr. år.
Lejemålet er beliggende i et af Aalborgs bedste og mest efterspurgte erhvervsområder, der har været under en gennemgribende udvikling fra industri- og havneområde til nyt attraktivt erhvervsområde, hvor flere store virksomheder har valgt at placere deres domicil. Desuden er områdets tilgængelighed med gode busforbindelser, nærhed til centrum og kort afstand til motorvejsnettet også en attraktiv faktor.
Lejemålet vil være egnet til stort set alle typer kontor-, handels-, service-, IT-virksomheder osv. Her er rammerne til virksomheden, der ønsker at give sine medarbejdere et helt fantastisk miljø at arbejde i.
Infrastruktur * Afstand til Aalborg Lufthavn 8 km * Afstand til motorvejsnettet 1 km * Afstand til banegården / Aalborg Busterminal 2,5 km * Afstand til busstoppested 0,2 km