Ejendommen er det tidligere Aalborgdomicil for Wrist Ship Supply, og er særdeles velbeliggende i det attraktive erhvervsområde omkring Gasværksvej. Der er således kort afstand til både motorvej E45 samt Aalborg Centrum og god udsigt over Limfjorden.
Lejemålets beliggenhed ved Oliehavnen giver en særdeles høj profileringsværdi på lejemålet, og lejemålet er således helt ideelt til den virksomhed, hvor beliggenhed med god infrastruktur er et krav.
Ejendommen og lejemålet gennemgår i øjeblikket en gennemgribende renovering. Udvendig opdateres facaden og parkeringsarealer og indvendig totalrenoveres lejemålet med nye lofter, belysning og gulve.
Der indrettes en del fællesaktiviteter for lejerne i ejendommen, inklusiv en fælles kantine, et stort fælles torv/loungeområde og fælles mødelokaler. Det er intentionen at skabe et kreativt miljø hvor der er gode muligheder for lejer til at netværke og finde inspiration.
Lejemålet er på 496 m² (brutto areal inklusiv fællesarealer) og beliggende i stueplan med udsigt over fjorden og de daglige aktiviteter på oliehavnen.
Lejemålet totalrenoveres før indflytning, med ny gulvbelægning, nye lofter og ny LED belysning. Lejer vil have mulighed for at have indflydelse på indretningen som generelt vil være en blanding af åbent kontorlandskab, cellekontorer og møderum.
Der medfølger 10 gratis p-pladser til lejemålet i form af åben parkering bag ved ejendommen.
Forhør Nordicals om mulighederne for at medleje lagerlokaler samt depot i ejendoms kælder.
Infrastruktur * Afstand til Aalborg Lufthavn 9 km * Afstand til motorvejsnettet 2 km * Afstand til banegården / Aalborg Busterminal 3,2 km * Afstand til busstoppested 0,2 km