Gasværksvej 24, 3.
9000 Aalborg

Sagsnr. 4240507

Ejendomstype

Etageareal

Energiklasse

1.225 m²

B

Årlig leje

Leje pr. m²

Depositum

Årlig driftsudgift

Årlig driftsudgift pr. m²

1.286.250 kr.

1.050 kr.

643.125 kr.

208.250 kr.

170 kr.

Moderne og præsentabelt kontorlejemål på central placering udlejes

Kontorlejemål beliggende i flot og velindrettet multibrugerejendom i det nye, attraktive erhvervs- og boligområde ved Havnen udlejes. Ejendommen er centralt beliggende i Aalborg med få minutters kørsel fra såvel motorvejsnettet som Aalborg City og har god adgang til offentlige transportmidler. Ejendommen er beliggende i et af Aalborgs mest spændende udviklingsområder, hvor tidligere industriområder omdannes til eksklusive boligarealer og flotte kontordomiciler.

Ejendommen er opført i 1970 og blev fra 2016 til 2019 total renoveret såvel indvendig som udvendig i gode og solide kvalitetsmaterialer og fremstår overalt i flot og præsentabel stand. Ejendommen består af to femetagers fløje, A- samt B-fløj, samt ca. 1.804 m² kælder.

Indenfor bydes man velkommen af et præsentabelt fælles indgangsparti. Lejemålet er på 1.225 m² og er beliggende på 3. sal i ejendommens A-fløj. Lejemålet er indrettet med en blanding af cellekontorer, undervisningslokaler, mødelokaler samt kontormiljø. Herudover forefindes et større køkkenområde med god spiseplads samt moderne velfærdsfaciliteter. Lejemålet har de seneste mange år været udlejet til Komponent, og de har anvendt lokalerne til undervisningsformål, hvilket den nuværende indretning bærer præg af .

Lejemålet er opdelt med lette vægge, hvorfor indretningen er fleksibel og kan aftales nærmere med udlejer, således denne passer lige efter kommende lejers behov. Udbudslejen er fastsat under forudsætning af, at lejemålet overtages i sin nuværende indretning og stand - men lejemålene kan efter nærmere aftale indrettes, moderniseres og istandsættes - mod at udlejers udgift hertil kapitaliseres over huslejen efter nærmere aftale parterne imellem.

Dette er en unik mulighed for at blive en del af et særdeles velfungerende kontordomicil med andre større lejere såsom Targit, Trackunit, Adding Engineering, Swisspearl (tidligere Cembrit).

Lejemålet tilbyder gode parkeringsforhold på terræn. Der kan medlejes 1. stk. parkeringsplads pr. lejet 50 m², eller ved yderligere behov efter nærmere aftale med udlejer, til kr. 7.500,- p.a. pr. parkeringsplads. Parkering reguleres ved P-licenser.

Kælder:
Kælderareal kan medlejes separat efter nærmere aftale med udlejer.

Afstande:
Aalborg City (ca. 1,5 km - 3 minutter i bil)
Aalborg Banegård/rutebilstation (ca. 2,5 km - 5 minutter i bil)
Aalborg Lufthavn (ca. 8 km - 10 minutter i bil)
Tilslutning til motorvejsnettet (300 meter)
Linie 18 (bybus)

Læs mere

Vil du vide mere?

Nikolaj Kjelder

nik@nordicals.dk

+4561365735

Skibbrogade 3, 2. sal, 9000 Aalborg

+4598134000

9000@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top