Gasværksvej 5
9000 Aalborg

Sagsnr. I1410-53

Ejendomstype

Etageareal

Grund

Energiklasse

4.991 m²

3.346 m²

D

Kontorejendom med gode lejere

Centralt beliggende investeringsejendom tæt på Østhavnen i et område som i øjeblikket er i markant udvikling. Der bygges både boliger og kontorbygninger i området, som må siges at være et af Aalborgs mest aktive udviklingsområder.

Ejendommen er en tidligere Aalborg Værftsbygning som er opført i 1954 og væsentligt ombygget i 2004. Ydervægge er hvidkalket mursten og betonelementer og taget er delvis fibercement og flat built-up.

Ejendommen er på i alt 4.991 m² inklusiv kælder i niveau på 1.500 m². Fra ejendommens 1. sal og stueetage (delvis) er der en flot udsigt over Limfjorden og Østhavnen.

Kælder areal: 1.500 m²
Kælderarealet er opdelt i 20 mindre lagerlejemål på ca. 20 m² til 61 m². Der er portadgang til kælderen således at der er mulighed for gennemkørsel med biler. Kælderarealet er uopvarmet og fremstår i præsentabel stand.

Stueetagen: 1.500 m²
Ejendommens stueetage er indrettet som et fælleskontor med 11 forskellige kontorstørrelser fra 60 til 300 m² som alle deler et fælles køkken, møderum, serverrum, gangarealer og toiletfaciliteter. Denne etage fremstår i særdeles velholdt stand med pæne fællesarealer med trægulve og lydlofter.

1. sal: 1991 m²
Ejendommens første sal benyttes pt. af ejendommens ejer som er Aalborg Meninghedscenter. Lokalerne er indrettet som kirke med tilhørende kontorer og opholdsarealer. Derudover er der indrettet lokaler til et dansestudie på ca. 330 m². Sælger ønsker at forblive i ejendommen som lejer efter nærmere aftale.

Til ejendommen hører en parkeringsplads med plads til ca. 45 biler. Disse benyttes i dag af ejendommens brugere uden beregning.

Læs mere

Denne ejendom er solgt

Vil du vide mere?

Skibbrogade 3, 2. sal, 9000 Aalborg

+4598134000

9000@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top