Præsentabelt kontorlejemål beliggende i Aalborgs mest centrale erhvervspark
Kontorejendom, beliggende i Aalborgs mest centrale og bynære erhvervspark med kun 1 km til motorvejsnettet, udlejes.
Lejemålet på i alt 1.274 m² fordelt på 2 etager med markant åbent indgangsparti indeholdende elevator og åbent trappeforløb til 1. sal, er indrettet med storrumskontor, fordelingsgang, adskillelige cellekontorer i varierende størrelser, mødelokaler, printer- og kopirum samt toiletfaciliteter. Derudover er der trappe til lejemålets 1. sal, der er indrettet med fordelingsgang, yderligere 9 kontorer i varierende størrelser, 2 mødelokaler samt kantine- og toiletfaciliteter. Ydermere er der fra kantinen udgang til altan, hvorfra udsigten til fjorden og Aalborgs spændende havnefront kan nydes.
Lejemålet er udstyret med ventilation og fremstår i flot og velholdt stand såvel udvendigt som indvendigt. Og lejemålet kan indrettes, og opdeles efter nærmere aftale med udlejer.
Der medfølger 24 parkeringspladser til lejemålet inkluderet i den anførte årlige husleje!
Derudover er der mulighed for at leje yderligere parkeringspladser efter behov til kr. 4.800,- + moms pr. p-plads pr.år.
Lejemålet er velegnet til stort set alle typer kontor-, handels-, service- og IT-virksomheder m.fl. og i den nærmeste nærhed forefindes bl.a. Alfa Lavals, KMDs og SKATs store domiciler.
Området, hvor lejemålet er beliggende, karakteriseres som et af Aalborgs bedste og mest efterspurgte erhvervsområder med gode busforbindelser, kort afstand til motorvejsnettet og Aalborg C. Området har været under gennemgribende udvikling fra industri- og havneområde til et nyt attraktivt erhvervsområde, hvor flere store virksomheder har valgt at placere deres domicil.
Infrastruktur: Afstand til Aalborg Lufthavn: 8 km Afstand til motorvejsnettet: 1 km Afstand til regionaltog: 2,5 km Der er busstoppested tæt ved lejemålet