Attraktivt beliggende restaurant med rigtig god synlighed i hjertet af Aalborg afstås.
Lejemålet er beliggende på hjørnet af Algade og Jernbanegade, hvor der er mange forbipasserende biler og fodgængere hver eneste dag, der sikrer synlighed og høj aktivitet uden for restauranten. Man er her helt tæt på gågadenettet og alle midtbyens facilitetter, ligesom man ligger tæt på Budolfi Plads og Vesterbro. I umiddelbar nærhed ligger Gåsepigen Parkering med 145 parkerings pladser.
Synligheden er derfor rigtig god, og restauranten har en markant facade ud til Jernbanegade. Lejemålet ligger i en markant og nyrenoveret ejendom med flotte detaljer. Lejemålet gennemgik i 2010 en større renovering med bla. nye gulve, nye toiletter, etablering af bar samt sandblæsning og maling af facade og vinduer.
Lejemålet, der er 282 m², er indrettet med indgangsparti med glasdør, åbent restaurantlokale med niveauforskel med op til 80 siddepladser, bar, 4 toiletter, køkken med kølerum og lager. Restauranten kan indrettes fleksibelt og vil kunne opdeles alt efter koncept. I restauranten er der ligeledes indrettet et åbent køkken, der kan bruges til direkte tilberedning af mad til gæster. Lokalerne fremstår i vedligeholdt stand og er indflytningsklare.
Til lejemålet hører 1 p-plads beliggende i baggården. Baggården er yderst velholdt og der er ligeledes gode adgangsforhold til varelevering.
Ny lejer overtager alt inventar og driftsmidler som det/de er og forefindes.
Kontakt Nybolig Erhverv for udlevering af inventarliste. Nuværende lejer har drevet restaurant i lokalerne siden 2005, og nuværende koncept er autentiske asiatiske gaderetter fra Vietnam, Thailand, Korea & Japan. Nuværende koncept kan evt. overtages efter nærmere aftale med nuværende ejer.
Afståelsessum kr. 650.000,- kontant
Infrastruktur * Afstand til Aalborg Lufthavn 6,7 km * Afstand til motorvejsnettet 2,8 km * Afstand til banegården 0,7 km * Afstand til busstoppested 0,5 km
Her er mulighed for at overtage en velbeliggende restaurant i hjertet af Aalborg med en rigtig god og synlig beliggenhed og med mange muligheder. Området er i markant udvikling med opførsel af det nye Budolfi Plads, der vil være med til at løfte hele området omkring pladsen de kommende år.