Attraktivt og velbeliggende butikslejemål i Aalborg Vestby udbydes til leje.
Lejemålet er beliggende på hjørnet af Kastetvej og Ryesgade, i en flot og klassisk gulstensejendom. Lejemålet er nabo til Vestbyens Grønt.
Lejemålet er 96 m², og indrettet med et regulært, lyst og højloftet butikslokale i stueplan. Fra butikslokalet er der trappe til lejemålets øvrige 2 lokaler, køkken med spiseplads, fordelingsgang samt et toilet. Lokalerne bruges idag til kontor og lager. Indgang til lejemålet sker via Kastetvej samt via baggården.
Der er stor synlighed ud til Kastetvej med et flot glasparti og velholdt facade, der giver god mulighed for udstilling. Der er desuden plads uden for butikken, der kan bruges til yderligere reklame og synlighed. Mange bilister og fodgængere forbipasserer lejemålet hver dag.
Lejemålet kan indrettes fleksibelt og butikslokalet vil evt. kunne udvides efter nærmere aftale med udlejer.
Lejemålet er oplagt til forskellige former for butik, klinik eller liberalt erhverv. Lejemålet har senest været anvendt til garnbutikken Strik & Stil.
Der er gode parkeringsmuligheder lige uden for lejemålet samt kort afstand til offentlig transport.
Aalborg Vestby er en meget attraktiv bydel med bl.a. få hundrede meter til den hyggelige og stemningsfyldte lystbådehavn, der summer af liv med små lækre restaurationer samt grønne arealer. I Vestbyen finder du også Haraldslund Vand- og Kulturhus, der udover svømmehal også har et rigt udbud af fitnesshold, træningsfaciliteter og wellness. Vestbyen er desuden velforsynet med dagligvareforretninger og mange små hyggelige butikker langs Kastetvej. Aalborg Vestby er og bliver et særdeles attraktivt sted at bo for såvel unge som ældre.