Velindrettede kontorlokaler beliggende i renoveret byejendom i hjertet af Aalborg udlejes.
Lejemålet, der er i alt 222 m², består af stort åbent kontormiljø med adgang til mindre terrasse. Derudover er der stort kontor, som er opdelt med mødelokale, køkken/kantine med god spiseplads og mulighed for at etablere arbejdsstationer samt toiletfaciliteter.
Lejemålet er et af Aalborgs mest unikke og moderne kontorer. Det har et industrielt råt look med synligt betonloft, pudsede murstensvægge, synlige installationer samt flotte trægulve.
Ejendommen, hvori lejemålet er beliggende, er renoveret og fremstår i rigtig flot stand. Der er adgang til lejemålet via flot og præsentabel opgang samt mulighed for at medleje p-pladser i ejendommens baggård.
Lejemålet har, med dets beliggenhed i Kattesundet, en favorabel og særdeles central beliggenhed i hjertet af Aalborg, med kort afstand til offentlig transport. Kattesundet er beliggende som en sidegade til gågaden Bispensgade, der er en af Aalborgs store shoppinggader. Lokalerne har dermed kort afstand til byliv og indbydende havnemiljø indenfor få hundrede meter.
Lejemålet fremstår i god stand og vil kunne anvendes til mange forskellige formål.
Infrastruktur: Afstand til Aalborg Lufthavn 6 km Afstand til regionaltog 700 m Afstand til motorvejsnettet 2 km Der er busstoppested tæt ved lejemålet