På attraktiv beliggenhed i Aalborg C udbydes spændende kontor-/kliniklejemål på 2. sal til leje.
Udlejer tilbyder lejer følgende trappeleje:
År 1: kr. 625,00 pr. m² p.a. År 2: kr. 725,00 pr. m² p.a. År 3: kr. 825,00 pr. m² p.a.
I tillæg til lejen betaler lejer som anført for ejendommens fællesudgifter samt eget forbrug.
Lejemålet er momsfrit.
Lejemålet, der er 231 m², anvendes pt. til klinik og er indrettet med receptionsområde med venteplads, 5 kontorer i varierende størrelser, stort mødelokale, køkken med spiseplads samt toilet.
Lokalerne kan istandsættes og indrettes efter nærmere aftale med udlejer i forbindelse med overtagelsen, og lejer kan dermed være med til at præge lejemålet med egne ønsker til indretning.
Lejemålet er beliggende på 2. sal med elevatoradgang i velholdt rødstensejendom opført i 1988, hvor der er gode muligheder for parkering, idet Palads Parkering er beliggende i forbindelse med ejendommen. Fra lejemålet er der ligeledes kort afstand til offentlig transport.
Lejemålet er beliggende med en fantastisk udsigt over Limfjorden, tæt ved Toldbod Plads med hyggelige restauranter og byliv samt Aalborg Havnefront, der har gennemgået en markant forvandling til et attraktivt grønt miljø med havnebassin, aktivitetsbane mv. Lokalerne er dermed placeret med kort afstand til både byliv og indbydende havnemiljø inden for få hundrede meter.
Infrastruktur * Afstand til Aalborg Lufthavn 5,9 km * Afstand til motorvejsnettet 2,2 km * Afstand til indkøb 335 m * Afstand til busstoppested 140 m