Velholdt kontorejendom med mindre lagerfaciliteter beliggende med stor synlighed på Gugvej tæt ved Aalborg C udbydes til salg som brugerejendom.
Ejendommen, der er opført i 1960, fremstår med pudset og hvidmalet facade og sadeltag belagt med eternit.
Ejendommen er indrettet med kontorer i forskellige størrelser, møderum samt kantinefaciliteter i stueplan, mens underetagen er indrettet til lager og værksted. Ejendommen fremstår lys og velindrettet med hvide vægge og en kombination af gulvtæpper, klinker og træ på gulvene, og i øvrigt i en god og velvedligeholdt stand.
Til ejendommen er der endvidere garage på 53 m² indrettet til lager og kontor.
Grund er belagt med fliser og belægningssten og er hovedsageligt udlagt til parkering.
Ejendommen kan ligeledes lejes efter nærmere aftale.
Gugvej er beliggende som en indfaldsvej til Aalborg C med kort afstand til både motorvejsnettet og Aalborg City Syd.
Ejendommen er en meget ideel ejendom til mange virksomheder, som går i overvejelserne om at eje sin egen domicilejendom, hvor synlighed og nærheden til Aalborg C kombineret med en optimal og motorvejsnær beliggenhed vægter tungt. For en virksomhed med kørende sælgere eller rådgivere, er denne ejendom et oplagt emne at kigge nærmere på.