Særdeles præsentabel erhvervsejendom beliggende i veletableret erhvervsområde i Aalborg Øst tæt ved Aalborg Østhavn og med let adgang til motorvejsnettet.
Ejendommen, der er opført i 1990 i gule mursten, har sadeltag pålagt eternitplader og termovinduer. Ejendommen består af to separate bygninger, hvoraf den ene er en kontorbygning på 157 m² samt 85 m² kontorpavillon. Kontorbygningen er indrettet med receptionsafsnit, mødelokale, te-køkken, flere separate kontorer, toiletfaciliteter mv. Der er endvidere sikringsrum samt arkiv i kælderen.
Den anden bygning består af 393 m² værksted/lager, der er indrettet som et stort, regulært og søjlefrit lager med to stk. aluporte, kontor, te-køkken samt omklædningsfaciliteter.
Der er endvidere stort grundareal på 6.994 m², hvor en stor del af arealet er befæstet med grus. Grundarealet er indhegnet, og der er endvidere installeret et benzin/diesel tankanlæg.
Ejendommen fremtræder i særdeles pæn og i velholdt stand og har mange anvendelsesmuligheder samt gode udvidelsesmuligheder.
Der er mulighed for at overtage nuværende fremlejeforhold med en årlig fremlejeindtægt på ca. kr. 150.000,-. Forhør nærmere herom.