Tarmvej 1
9220 Aalborg Øst

Sagsnr. L1603-08

Ejendomstype

Etageareal

Grund

580 m²

4.586 m²

Lager- og værkstedsejendom med tilhørende kontor

Velbeliggende erhvervsejendom på meget synlig beliggenhed klar til købers egen disposition sælges.

Ejendommen har igennem mangeår været anvendt af TDC Erhvervscenter, men er med sin synlige hjørnegrund på 4.586 m² og veldisponerede bygningsarealer en særdeles interessant brugerejendom anvendelig til mange andre formål.

Ejendommen er en sjælden udbudt type af brugerejendom. Ejendommens størrelse er på mange måder ideel til både brugersegmentet og investeringssegmentet, såfremt køber ønsker at udleje ejendommen.

Ejendommen er som før nævnt beliggende på en 4.586 m² stor grund, der er delvis befæstet med asfalt og grønne græsarealer. Fra ejendommen er der få hundrede meter til motorvejstil-/og frakørsel til E45.

Fra ejendommens parkeringsplads går man ind i nuværende butik/showroom på ca. 100 m². Gulvene er belagt med klinker og lofterne er beklædt med troltex plader. Området fremstår velholdt og præsentabelt. Fra butiksområdet/showroom er der direkte adgang til kontor- og administrationsområde på ca. 197 m² indeholdende 5 cellekontorer/mødelokaler. Ejendommen har nyere kantine/køkkenområde med klinkegulve og med spisepladser til 10-12 mand. Via fordelingsgangen er der adgang til teknikværkstedsafdeling og reservedelslager samt omklædningsfaciliteter med bad og toilet.

Endvidere indeholder ejendommen værkstedshal med ca. 4 meters frihøjde og 2 porte i begge ender. Ejendommens samlede areal udgør 580 m².

Ejendommen er opført i 1977 og moderniseret inkl. tilbygning af butiksudstilling og kantine/frokoststue i 2005. Ejendommen er opført i teglsten med vandskurede facader og built-up tag belagt med tagpap. Bygningen fremstår velholdt, og har blandt andet fået nye vinduer i 2010.

Ejendommen har gode tilkørselsforhold - og ligger tæt på motorvejsnettet. Der er godt 5 km til Aalborg City.

Ifølge oplysninger fra HEF er ejendommens elinstallation sikret til 63 amp. Nybolig Erhverv Aalborg indestår ikke for rigtigheden heraf.

Læs mere

Denne ejendom er solgt

Vil du vide mere?

Skibbrogade 3, 2. sal, 9000 Aalborg

+4598134000

9000@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top