Torvet 6, st.
9400 Nørresundby

Sagsnr. 4260116

Ejendomstype

Etageareal

Grund

Energiklasse

1.150 m²

1.070 m²

B

Kontantpris

Købspris pr. m²

Årlig driftsudgift

Årlig driftsudgift pr. m²

8.000.000 kr.

6.957 kr.

130.316 kr.

113 kr.

Velbeliggende, synlig og præsentable erhvervsejerlejlighed på Nørresundby Torv

Som led i en af Danmarks største bankfusioner har Nykredit A/S besluttet at konsolidere og tilpasse sin filialstruktur. I den forbindelse afvikles en række lokationer, hvorfra Spar Nord Bank A/S hidtil har drevet filialdrift. Nordicals er udpeget som rådgiver for Nykredit A/S og forestår salget af disse ejendomme.

Nærværende ejendom sælges som en tom brugerejendom og overtages fri for lejere. Ejendommen giver dermed køber en fleksibel ramme for både egen anvendelse eller udvikling og udlejning til alternativt formål, afhængigt af købers behov og plangrundlagets muligheder.

På én af de absolut bedste og mest centrale placeringer i Nørresundby udbydes derfor nu denne markante erhvervslejlighed på 1.150 m². Ejendommen ligger direkte ud til Nørresundby Torv i en præsentabel bygning med god synlighed via store og markante vinduespartier.

Ejendommen har i mange år fungeret som Spar Nords lokale filial i Nørresundby, hvilket betyder, at lokalerne fremstår yderst velholdte, solide og løbende moderniserede. Indretningen omfatter et indgangsparti direkte fra Torvet med vindfang, en kombination af storrumskontorer og mødelokaler med glasvægge. Gulvbelægningen består af tæppefliser og trægulve, loftet er udført med hvide Rockfon-lofter, og der er god grundbelysning. Lejemålet fremstår lyst takket være de store vinduespartier og er udstyret med ventilation, hvilket skaber et behageligt arbejdsklima. Indretningen er fleksibel og kan med få justeringer tilpasses mange forskellige typer erhverv - herunder bank/finans, klinikker, kontor, detailhandel eller servicevirksomheder, der ønsker at være synligt til stede midt i byens centrum.

Ejendommen indgår i en velfungerende ejerforening og er en del af en større hovedejendom på 5.430 m², opført i 1971 og til-/ombygget i 2000. Hele komplekset fremstår i rigtig god stand, både teknisk og visuelt, og giver et professionelt indtryk til både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Med denne erhvervslejlighed får køber en fleksibel og velindrettet erhvervsenhed på en synlig placering, der sjældent kommer til salg, og som gennem årtier har været anset som én af Nørresundbys mest attraktive adresser for virksomheder, der ønsker at stå stærkt i bybilledet.

En oplagt mulighed for den kvalitetsbevidste ejer, der vil kombinere optimal beliggenhed, god signalværdi og fleksible rammer - enten til eget brug eller til alternativ udlejning.

Ansvarsfraskrivelse:

Ejendommen udbydes og sælges som beset og i den stand, hvori den er og forefindes, uden ansvar for fejl og mangler af nogen art, bortset fra eventuelle adkomstmangler. Der ydes ingen garanti, hverken udtrykkelig eller stiltiende, for ejendommens fysiske, tekniske, miljømæssige eller jordbundsmæssige forhold.

Køber kan ikke gøre nogen misligholdelsesbeføjelser gældende over for sælger som følge af faktiske eller retlige mangler ved ejendommen, herunder krav om ophævelse, erstatning eller forholdsmæssigt afslag i købesummen.

Det er forudsat, at købesummen fastsættes under hensyntagen til den fulde ansvarsfraskrivelse. Køber opfordres til forud for indgåelse af handel selv at foretage de undersøgelser, herunder tekniske, juridiske, miljømæssige og jordbundsmæssige undersøgelser (due diligence), som de finder nødvendige, samt at søge egen rådgivning.

Læs mere

Vil du vide mere?

Nikolaj Kjelder

nik@nordicals.dk

+4561365735

Skibbrogade 3, 2. sal, 9000 Aalborg

+4598134000

9000@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top