Dette præsentabelt lejemål har et samlet areal på 259 m², fordelt med 202 m² i stueplan og 57 m² i kælder. Lokalet fremstår velindrettet og funktionelt, med et regulært og anvendeligt areal, som tidligere er benyttet til klinikformål. Indretningen omfatter desuden depot-/lagerrum samt velfærdsfaciliteter og dertil en god loftshøjde i hele stueetagen.
Udlejer tilbyder følgende trappeleje i lejeforholdet første periode: År 1: kr. 147.540,00 År 2: kr. 165.960,50 År 3: kr. 184.400,00 NORMAL LEJE
De brede og iøjnefaldende udstillingsvinduer langs hele facaden sikrer maksimal synlighed mod Vestergade. Det giver optimale udstillingsmuligheder og god eksponering mod gadebilledet. Facaden fremstår nymalet i hvid og i præsentabel stand og tilbyder samtidig attraktive skiltemuligheder for en kommende ejer eller lejer. Ejendommen har tidligere været anvendt til både detailhandel og klinik, men kan ifølge den gældende lokalplan også anvendes til en bred vifte af publikumsorienterede erhverv.
Lige foran lejemålet er der mulighed for 2 timers gratis parkering, hvilket sikrer nem adgang for både kunder og ansatte. Nærværende lejemål er beliggende på synlig placering i Nørresundbys primære handelsstrøg Vestergade. I forlængelse af Vestergade følger Nørresundby Torv, som ligeledes er karakteriseret ved flere udvalgsbutikker og liberale erhverv - herunder Schou Bertelsen sko, UNIKguld smykker & ure, Spar Nord Bank og Nordjyske Bank.
Fra lejemålet er der kort afstand til Limfjordsbroen, Nørresundbys hyggelige havnefront med megen nyopført beboelse og rekreative områder, diverse dagligvarebutikker samt Nørresundby Citycenter. Ved Garvergade, 50 meter fra lejemålet, findes der særdeles gode parkeringsmuligheder med 2 timers gratis parkering, ligesom området i øvrigt er karakteriseret ved fine p-muligheder.