Velholdt erhvervsejendom på i alt 1.229 m² beliggende på attraktiv placering i veletableret erhvervspark i Pandrup.
Ejendommen er opført i 1999/2004 med ydervægge i røde mursten og stålplader. Taget er en kombination af et sadeltag beklædt med tegl og et built-up tag beklædt med tagpap.
Der er indrettet ca. 729 m² kontor-/velfærdslokaler samt administrationslokaler fordelt på 2 etager. Kontorerne er indrettet med en blanding af åbent kontorlandskab, enkeltmandskontorer, mødelokale samt velfærdsfaciliteter.
Derudover forefindes en produktionshal med tilhørende værksted/lager på 500 m². Produktionshallen er indrettet med traverskran, udsugningsanlæg, støbte betongulve og gode strømforhold.
Ejendommen er beliggende på stort regulært grundareal på 12.298 m², der giver gode muligheder for fremtidig bygningsudvidelse.
Ejendommen er som nævnt beliggende i veletableret industriområde, hvor der er gode tilkørselsforhold til både Aalborg og Aalborg Lufthavn, og hvor bl.a. Cobham, Ibsens Fabrikker A/S og Track Unit har hovedsæde.