Velbeliggende boligprojekt i Sdr. Onsild by med ca. 8 km. til Hobro mellem Randers og Aalborg og med under 1 km. til E45.
Roligt og velbeliggende med landlig idyl er der p.t. lokalplanlagt 11 grunde.
Området var landzonejord og overgik til byzone ved lokalplanlægningen.
Aktuelt er jorden udstykket i en storparcel til fire parcelhusgrunde, en storparcel til to parcelhusgrunde samt fem parcelhusgrunde.
De to storparceller ønskes solgt samlet til en investor/udvikler med henblik på opførelse af nye boliger. Storparcellerne henligger som brakjord. De fem parcelhusgrunde kan tillige købes efter nærmere aftale.
Evt. ændringer i antal grunde eller evt. tilladelse til tæt-lav byggeri i en del af projektet må køber drøfte med kommunen for egen regning og risiko.
Området er p.t. med grusveje, der kan bevares jf. lokalplanen.
Køber skal selv byggemodne og indhente byggetilladelse hos kommunen.