Udlejningsejendom beliggende centralt i Bælum sælges for Lejerbo.
Bælum er en mindre landsby i Rebild Kommune med ca. 5 km. til Terndrup og 16 km. til Hadsund. Byen har en skole med sportshal og et meget velfungerende foreningsliv. Der er desuden gode indkøbsmuligheder da de har en stor nybygget Spar købmand.
Ejendommen har tidligere fungeret som kro, men blev ombygget til den nuværende indretning med 6 lejligheder i 1997 i størrelsen 67-97 m². Lejligheder er velindrettet hvoraf flere har 3 værelser og dermed særdeles velegnet til bl.a. familieboliger. Indvendigt fremstår ejendommen i pæn stand med trægulve og hvideelementer i bad/køkken. Alle lejlighederne i stueetagen har direkte adgang til egen terrasse på ejendommens bagside. Der er egen parkeringsplads i ejendommens baggård.
Eksisterende lejere i ejendommen overtages på de nuværende lejekontrakter herunder indvendig vedligeholdelse efter A-ordning jf. Bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger.