Spændende udlejningsejendom med højt afkast beliggende i erhvervsområde i Farsø sælges.
Ejendommen er opført til lager- og produktionsformål med tilhørende kontorfaciliteter og er på i alt 18.093 m², hvoraf kontorarealet udgør 447 m². Lager- og produktionsarealet er opdelt i 14 haller, der kan udlejes enkeltvis, da der til de fleste haller er egen portadgang, herunder flere haller med sluseporte.
Indvendigt fremstår ejendommen i almindelig god stand, og der er bl.a. ovenlysvinduer, som sikrer gode lysforhold i hallerne. Alle hallerne er brandsektioneret og varierer i størrelserne ca. 1.100 - 1.700 m².
Udvendigt er alle produktionshallerne beklædt med stålprofilplader og med eternittag. Administrationsafsnittet er opført i teglsten og med samme eternittag som resten af ejendommen, der opvarmes ved eget pille fyr.
Ejendommen har et grundareal på 40.111 m², der er asfalteret ved administrationsområdet og hallerne på forsiden af ejendommen, samt grus arealer bagved ejendommen.
Kontakt Nybolig Erhverv for flere oplysninger vedr. ejendommen.