Risagerparken 1-10
9700 Brønderslev

Sagsnr. 7260805

Ejendomstype

Etageareal

Grund

Energiklasse

1.030 m²

2.832 m²

A2010, B

Kontantpris

Købspris pr. m²

Afkast

Årlig lejeindtægt

Årlig lejeindtægt pr. m²

Årlig driftsudgift

Årlig driftsudgift pr. m²

12.500.000 kr.

12.136 kr.

6,03 %

938.954 kr.

912 kr.

198.693 kr.

193 kr.

10 rækkehuse centralt i Brønderslev

I et roligt og attraktivt boligområde i Brønderslev udbydes denne velholdte investeringsejendom bestående af 10 rummelige rækkehuse, som alle er udlejet.


Rækkehusene er udstykket som ejerlejligheder og kan derfor sælges enkeltvis. Hver bolig er på 103 m² fordelt på to plan og ligger på eget grundstykke på 120-124 m² med privat have. Boligerne er funktionelt indrettet med entré, bryggers, badeværelse samt stue og køkken/alrum i stueplan, mens 1. sal rummer 2-3 værelser. Til hvert rækkehus hører også depotrum og carport/p-plads.


Ejendommen fremstår generelt meget velholdt med en række væsentlige forbedringer gennemført de seneste år. Samtlige vinduer blev udskiftet ultimo 2016 til moderne 3-lags lavenergivinduer, hvilket bidrager til et lavere energiforbrug og øget komfort for lejerne. Tagene er udskiftet i to etaper i 2022 og 2023, og i samme forbindelse blev det udvendige træværk malet.


Rækkehuse er løbende moderniseret indvendigt, kun 1-2 af boligerne har fortsat de oprindelige køkkener, mens de øvrige er udskiftet/renoveret inden for de seneste 10-12 år. De fleste badeværelser er opfrisket, og 2-3 stk. er totalrenoveret. Bryggerserne er ligeledes opdateret i størstedelen af boligerne med nyere inventar og overflader.


Energimæssigt står ejendommen stærkt med energimærke B på seks boliger og energimærke C på de fire enderækkehuse.


Beliggenheden er attraktiv med kort afstand til byens faciliteter og omgivet af en blanding af villaer, rækkehuse og lejligheder. Umiddelbart op til bebyggelsen findes grønne arealer og fodboldbaner, som bidrager til et attraktivt nærmiljø for beboerne.

Læs mere

Vil du vide mere?

Lignende ejendomme

Til top