Med attraktiv beliggenhed ved særdeles befærdet indfaldsvej til Hjørring udbydes denne veldisponerede investeringsejendom til salg.
Størstedelen af ejendommen (ca. 75 %) er udlejet til Hjørring Kommune på en ny lejekontrakt med uopsigelighed fra lejer indtil 01.05.2030. Hjørring Kommune skal anvende ejendommen til kontor og administration for deres ældrepleje, hvorfor der opføres en ny vaskehal til kommunens biler i forbindelse med udlejningen. Derudover etableres der yderligere parkeringsarealer på grunden, ligesom ejendommen indvendigt bliver renoveret efter aftale med lejer. Den resterende del af ejendommen er udlejet til Lytzen IT A/S der anvende lejemålet til kontor og lager. Lytzen IT flyttede ind i lejemålet i 2016 og har en uopsigelighed frem til 30.06.2025. Derudover er der lejeindtægt fra udlejet antenne på grunden.
Ejendommen er opført i et plan i 1975 løbende tilbygning og renovering senest i 2018 i forbindelse med udlejning til Hjørring Kommune. Ydervæggene er opført i gule mursten hvoraf en del af ejendommen er hvidpudset. Tagkonstruktionen er et sadeltag beklædt med fibercement. Ejendommen er beliggende på et stort grundareal med mulighed for yderligere bebyggelse.
Indretningen af lejemålet til Hjørring Kommune er en kombination af storrumskontorer, cellekontorer, kantine, reception og toiletfaciliteter, imens lejemålet til Lytzen IT er indrettet med 200 m² lager og 700 m² kontor. I forbindelse med lejemålet til Hjørring Kommune bliver der opført en ny vaskehal på i alt 264 m² til lejers eksklusive brug.
Bygningen fremstår i særdeles velholdt og præsentabel stand såvel indvending som udvendig, og der forefindes gode parkeringsfaciliteter ved ejendommen.
Ejendommen er beliggende på stort grundareal, der skaber en flot parklignende udsigt fra store dele af kontorerne.