Nordicals erhvervsmæglere udbyder hermed ejendommen, der har huset Emilievejs Slagter i Frederikshavn.
Opdraget omhandler et salg af bygningerne beliggende på Emilievej 13 i Frederikshavns midtby. Selve bygningsmassen står klar til indflytning for den rigtige køber, og ud over erhvervsarealerne overtages en beboelsesenhed, som pt. er udlejet.
Ejendommen sælges fra konkursbo. Emilievejs Slagterforretning har igennem en lang årrække repræsenteret en moderne slagter med rødder i stolte traditioner, hvor alt var hjemmelavet - og med et stort udvalg i prima kødvarer og fremstilling af en masse varer i eget pølsemageri, blandt andet mange forskellige spegepølser, patéer og postejer samt et stort pålægssortiment.
Emilievejs Slagter har haft et godt ry i Frederikshavn, og forretningen var kendt for et stort udvalg af slagtervarer, delikatesse og oste, og med mange lokale har fundet vejen til forretningen på Emilievej til både hverdag og fest.
Ejendommen har derudover også mange andre anvendelsesmuligheder blandt andet gode produktionsfaciliteter til dagligvarer og gode lager- og kølerumsfaciliteter.
Hør mere omkring mulighederne hos ejendomsmægleren.