Flying Vespa er beliggende centralt i Frederikshavn på travlt strøg og ud mod trafikeret indfaldsvej til centrum. Fra lokalerne er der kun ca. 200 meter til gågaden. Der er god facade og indgangsparti direkte ud til Søndergade samt parkeringsmulighed lige foran ved døren.
Lejemålet er indrettet med entre i gadeplan og herefter 3 trin op til lokalet, der har en gennemgående stil i tråd med konceptet. I stueplan er der flere siddepladser i en velovervejet planløsning samt et funktionelt køkken. Der er endvidere lager samt toiletter. I kælderen har man lavet en løsning med flere siddepladser, og kælderens indretning følger konceptet.
Der er personaleparkering bag ejendommen samt mulighed for at udnytte og videreudvikle baggården.