Lokale centralt i Frederikshavn til fornuftig husleje
Nordicals Vendsyssel udbyder et centralt beliggende forretningslokale kun få hundrede meters gang fra den sydlige indgang til gågaden i Frederikshavn. Der er fortsat fin aktivitet med forskellige typer af forretninger i denne del af Søndergade.
Selve forretningen rummer ca. 64 m² regulært lokale med udstillingsvindue ud mod Søndergade, og dertil kommer lager og kølerum i bagvedliggende bygning. Adressen har tidligere været anvendt til fiskehandler, men er nu klar til nye udfordringer.
Lokalerne kan overtages snarest muligt. Der er mulighed for at etablere toilet, og udlejer kan være behjælpelig med ombygning efter nærmere aftale og ved regulering af vilkår.