Markant ejendom beliggende med stor eksponering ved Møllecentret i det vestlige Frederikshavn. Indenfor en radius af få hundrede meter finder man bl.a. Kids Coolshop, Kære Børn, Loop, Fitness World, Coop 365, McDonalds, Jem & fix, Super Dæk Service m.v.
Suensonsvej 75 er opført i 1989 og fremtræder yderst præsentabel og med en fin planløsning i 2 etager. Bygningen har tidligere været anvendt til revisionskontor og velegnet til opdeling i flere lejemål. Ejendommen fremstår flot og velholdt og er i stueplan indrettet med vindfang indtil flot receptionslokale, fordelingsgang, toiletter, pæne lyse kontorlokaler i flere størrelser, åbent kontorlandskab og flere mødelokaler. Fra receptionen er der flot trappe til 1. etage, som er indrettet med gode kontorlokaler i flere størrelser, toiletter, fordelingsgang, personalerum/kantine med køkken, 2 store mødelokaler, som er adskilt af foldedør, således at de kan sammenlægges.
Lokalerne er klar til indflytning med akustiklofter, tæppebelægninger og fast grundbelysning m.m.
Der er kundeparkeringsplads foran ejendommen - og stor personale parkeringsplads og cykelskur på bagsiden af ejendommen. Lejen reguleres med 1.års leje til kr. 150.000, 2. års leje til 200.000, 3. års leje til 250.000 og 4. års leje til 300.000. Derefter reguleres lejen en gang årligt med 100% af stigningen i nettoprisindekset, dog minimum 2,50% af foregående års leje.
Lokalerne kan efter aftale opdeles i flere lejemål.