Bygningen er beliggende på den vestre del af Skagen Havn, hvor de mange krydstogtskibe hvert år anlægger Skagen. Bygningen har facade direkte ud mod Vestkajen, og dermed får man en god synlighed i forhold til de mange krydstogtsgæster, der besøger Skagen. Fra bygningens forreste del har man frit udsyn til havnebassinet og Karstensens Skibsværft. De nærmeste naboer er desuden Ezeeprint, Skagen Ny Glas, Galleri Peder Ravn m.fl. Til bygningen er der gode tilkørselsforhold, og der er parkeringsplads langs med og foran bygningen.
Facaden ud mod Vestkajen er præsentabel med sortmalet træbeklædning og tagpap med listedækning. Den bagerste del er med eternittag og stålplader, og gennemgående er vinduer bestående af trærammer med termoglas. Indvendigt er der trælofter, og gulvbelægningen er støbte gulve, vinyl m.v.
Indretning: Entre/forkontor - Samleværksted - Værksted - Diverse lagerrum/værksted - Disponibelt med vask med klinker - Badeværelse med varmtvandsbeholder og klinkegulv - Kantine med thekøkken. Overetagen er med egen indgang og trappe og indrettet med følgende: Alkove - Køkken - Badeværelse - Opholdsrum med kvist.