Nordicals Aalborg formidler på vegne af Freja Ejendomme salget af stor kontorejendom i Aalborg Øst

På det store TIL SALG skilt foran ejendommen har der længe stået SOLGT, og det har sådan set også været korrekt dog i betinget stand. Men nu kan vi heldigvis bekræfte, at handlen er endelig på plads, og kontorbygningen på 8.105 m² på Langagervej 2, 9220 Aalborg Øst, der tidligere husede Aalborg Universitetsbibliotek er nu solgt. Freja Ejendomme står bag salget, som Nordicals Aalborg har formidlet til to lokale investorer og udviklere – og hos Nordicals Aalborg ser man frem til at samarbejde med udviklerne omkring den videre udvikling af ejendommen.

Nordicals Aalborg formidler på vegne af Freja Ejendomme salget af stor kontorejendom i Aalborg Øst

30.11.2023

Nordicals Aalborg ser frem til at samarbejde med investorerne omkring udviklingen af denne spændende erhvervsejendom i et af de mest spændende erhvervskvarterer udenfor Aalborg Centrum. Området udmærker sig i øjeblikket ved at være en del af den fantastiske udvikling. der sker omkring campusområdet i nærheden af Aalborg Universitet, og der er flere spændende virksomheder på vej til at etablere sig i området.

”Aalborg har brug for nye initiativer og muligheder indenfor kontorsegmentet til succesfulde virksomheder, som vil give deres medarbejdere de bedste og mest optimale rammer,” udtaler Mattias Manstrup, partner i Nordicals Aalborg, som har varetaget salget af ejendommen på Langagervej 2, 9220 Aalborg Øst som rådgiver for Freja Ejendomme.

”Virksomheder der fokuserer på tilgængelighed, gode parkeringsforhold og et innovativt miljø tæt ved det inspirerende liv omkring Aalborg Universitet, har for alvor fået øjnene op for dette område – og derfor tror vi på, at vi hurtigt har flere spændende lejere i spil til ejendommen”, fortsætter Mattias Manstrup.

 

Et område i rivende udvikling

Køber af ejendommen er Ejendomsudvikling Nord A/S – et lokalt ejendomsudviklingsfirma ejet af Ronnie Christensen og Tom Jakobsen.

”Området omkring Aalborg Universitet er i rivende udvikling i disse år og betragtes som et af de mest attraktive kontorområder i Nordjylland. Beliggenheden udenfor Aalborg Midtby appellerer til virksomheder, der efterspørger en høj grad af parkeringsdækning samt gode til- og frakørselsforhold – og så er det også tydeligt for os at mærke, at mange virksomheder efterspørger miljøet omkring Aalborg Universitet i forhold til rekruttering af de rigtige medarbejdere”, udtaler Tom Jakobsen.

”Desuden ser vi at flere virksomheder har fået øjnene op for de betydelige økonomiske og miljømæssige fordele som der er ved et energirenoveret domicil kontra et nybygget domicil, faktisk viser en undersøgelse fra 2020 at der kan spares ca. 45-55% CO2 ved dette”, slutter Tom Jakobsen.

”Det bliver en spændende opgave, som vi glæder os til at gå i gang med. Området og ejendommen indeholder nogle meget spændende muligheder og perspektiver også indenfor helt andre anvendelsesområder – så vi glæder os til at arbejde videre med ejendommen i den kommende tid”, slutter Mattias Manstrup

Nordicals Aalborg er allerede nu sammen med de nye ejere klar til at indgå i dialog med nye lejere og virksomheder – og leder din virksomhed efter nye kontorlokaler tæt ved Aalborg Universitet, så er her en af de bedste muligheder markedet har set i de seneste år.

Til top