Ny partner i Nordicals Aalborg

   

Ny partner i Nordicals Aalborg

Organisation | 07.04.2026

Det er med stor glæde, at vi kan offentliggøre, at Nikolaj Kjelder pr. 1. april 2026 er indtrådt i partnerskabet og ejerkredsen i Nordicals Aalborg.

Nikolaj Kjelder har det seneste år været associeret partner, og kunne på dagen for sin indtræden i partnerkredsen samtidig fejre sit 10-års jubilæum i Nordicals Aalborg. Med sin udnævnelse bliver han nu en del af ejerkredsen i en af Danmarks stærkeste, partnerdrevne erhvervsmæglerkæder, Nordicals A/S.

En stærk faglig profil og mange års dedikation
Nikolajs rejse i Nordicals Aalborg har fra begyndelsen været præget af en klar retning og et stort engagement. Hans flid, ordentlighed og passion for faget – kombineret med solid faglig dygtighed – har gjort ham til en respekteret og afholdt kollega blandt både kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.

Det er netop disse egenskaber, der har været afgørende for, at han nu indtræder i partnerkredsen.

Et naturligt næste skridt
Rejsen med Nikolaj har hele vejen været målrettet denne udvikling, og hans indsats gennem årene har skabt et naturligt fundament for partnerskabet.

Hos Nordicals Aalborg ser vi frem til at fortsætte udviklingen sammen med ham som en del af ejerkredsen.

“Det er en stor fornøjelse at byde Nikolaj velkommen i partnerkredsen. Han har gennem en årrække vist et højt fagligt niveau, en stærk arbejdsmoral og en stor loyalitet over for både kunder og kollegaer, og så spreder han godt humør blandt sine kollegaer. Vi er stolte af at få ham med i ejerkredsen og ser frem til det fortsatte samarbejde,” udtaler adm. partner Mattias Manstrup fra Nordicals Aalborg.

Åbent hus og reception
I forbindelse med udnævnelsen vil der inden længe blive inviteret til åbent hus og reception, hvor kunder, samarbejdspartnere og kollegaer får mulighed for at lykønske Nikolaj og markere hans indtræden i partnerskabet.

Til top