Innovation, interaktion, kultur, samarbejde og produktivitet lægger grundstenene for fremtidens kontorkoncepter. Kontorarbejdspladserne ændrer i stadig stigende grad form og funktion. Læs med og få svar på, hvilke faktorer der vil påvirke den fremtidige kontorefterspørgsel og dermed indretningen og udformningen af kontorarealerne.
Vores internationale samarbejdspartner Savills, har foretaget en analyse af hvordan fjernarbejde sandsynligvis vil påvirke den fremtidige kontorefterspørgsel i hele Europa. Ifølge analysen forventes de nordiske byer at forbliver blandt de mest modstandsdygtige i forhold til tilpasningen af de nye tendenser inden for kontormarkedet.
Coronaen har været medvirkende til massive nedlukninger i hele verden. Som følge heraf opstod nye muligheder for fjernarbejde, hvilket har fået virksomhederne til at nytænke kontorkonceptet med udgangspunkt i medarbejdernes behov. Fremtidens kontorarbejdspladser skal understøtte et inspirerende og inkluderende arbejdsmiljø, hvor medarbejderne er i centrum.
Den fysiske arbejdsplads forbliver centrum for virksomhedernes beslutningstagen på trods af, at 40 procent af de adspurgte respondenter oplever at være mere produktive, når de udfører arbejdet hjemme. Kun 12 procent af de adspurgte arbejdsgivere er enige i, at produktiviteten er lige så høj ved fjernearbejde. Det handler således om en balancering af forretningsbehov og medarbejderpræferencer.
Fremtidens kontorefterspørgsel
Savills peger på en række faktorer, som sandsynligvis vil påvirke fremtidens efterspørgsel på kontorlokaler. Disse faktorer indebærer fleksible arbejdspladser, alternative arbejdsstationer, fortsat høj beskæftigelse i samfundet, tilstrækkelig kontorkapacitet og bæredygtighed.
Flere medarbejdere efterspørger mere agile arbejdspladser, hvor de har mulighed for hybridarbejde, herunder fjernarbejde såvel som fysisk arbejde. En sådan udvikling kan medføre en reducering af skriveborde på arbejdspladsen og minimere arealbehovet. Medarbejderne vil tilmed kræve et bredere udvalg af arbejdsstationer, herunder mødelokaler, stillezoner og kreative miljøer, der hver især rummer den individuelle medarbejders behov.
Fortsat høj kontorarbejdsbeskæftigelse vil dog være medvirkende til et stigende behov for flere kontorarealer, og den største udfordring vil derfor være tilstrækkelig kapacitet til at kunne håndtere, at et flertal af medarbejderne ønsker at være fysisk til stede på de eventuelt samme ugedage. Løsningen på dette kan være alternative arbejdsstationer, der ikke blot udgør et skrivebord og en stol, men åbner for nye work-flows. Den sidste faktor, der ifølge Savills vil påvirke efterspørgslen på kontorejedomme, er ESG og bæredygtighed. Virksomheder vil sandsynligvis betale en højere husleje for nyere og mere bæredygtige kontorfaciliteter i fremtiden.
Kontorkonceptet under forandring
Ifølge Savills' analyse forventes det, at de agile arbejdspladser vil medføre et gennemsnitligt fald på 10 procent i efterspørgslen af kontorlokaler i 2026, men samtidig vil den gennemsnitlige kvadratmeterplads pr. medarbejder øge kontorefterspørgslen med 14 procent som følge af et mere differentierede udvalg af arbejdsstationer.
I Nordicals København forudser man tilsvarende en stigende efterspørgsel på moderne kontorfaciliteter. Man er enig i, at kontorkonceptet er under forandring, hvilket påvirker både lejere, udlejere og investorer i segmentet.
– Vi kommer til at bruge kontormiljøerne på en ny måde, og det er en tendens, vi allerede har taget fat i. Medarbejderne skal sættes i centrum, og kontoret skal indrettes efter de behov, som efterspørges i huset. Kontormiljøet skal have flere funktioner og kunne tilbyde faciliteter som fitness, caféer, kreative miljøer og stillezoner, siger Anders Bengtsson, der er partner i Nordicals København.
Læs hele Savills-analysen her.
Seneste artikler
Nordicals formidler salg af usædvanligt stor investeringsejendom i Haderslev
Storkøbenhavn: Disse faktorer driver industri- og logistikmarkedet
Primære kontorer løber fra sekundære kontorer i København
Nordicals Sjælland: Dette område skal du holde særligt øje med
Nordicals bistår Catena i køb af ny logistikejendom til 289 mio. kr.
Til top