På landsplan ses en fortsat positiv udvikling i efterspørgsel efter moderne kontorlejemål på prime beliggenheder. Lejepriserne udvikler sig fladt, men i det centrale København er der et mindre opadgående pres på lejeniveauerne. Beskæftigelsen på jobmarkedet stiger fortsat og dermed øges behovet for attraktive kontorfaciliteter.
Lejepriserne udvikler sig fladt, men i det centrale København er der et mindre opadgående pres på lejeniveauerne, hvor moderne kontorlokaler ligger i niveauet 2.150 kr. per kvm. De høje lejeniveauer hænger sammen med den lave kontortomgang i København By, som i andet kvartal 2022 er opgjort til 6,8 procent. Sammenlignet med andet kvartal 2022 lå tomgangen på 8 procent, hvilket er et fald pa 1,2 procentpoint. I andre dele af landet, heriblandt Region Midtjylland og Region Nordjylland ses tomgangsniveauerne ligeledes lave svarende til 4,5 procent og 5,3 procent i andet kvartal af 2022.
Lejeudbuddet har det seneste år udviklet sig stabilt med flere moderniserede og nybyggede ejendomme, men stigende byggeomkostninger har givet en opbremsning i byggeaktiviteten. Den solide udvikling i kontorsektoren afspejler sig i efterspørgslen bade i København og Aarhus. For prime kontorejendomme er afkastet i København i niveauet 3,15 - 3,5 procent for de mest attraktive ejendomme, mens niveauet for de større provinsbyer er i niveauet 4,5 - 5,25 procent.
Beskæftigelsen stiger fortsat og dermed øges behovet for attraktive kontorfaciliteter. Fremtidens kontorarbejdspladser vil løbende øge deres fokus på at skabe gode rammer for kreativitet, trivsel og komfort samt individuelle løsninger, der tilgodeser den enkelte medarbejder. Kontorkvaliteten er vigtigere end nogensinde for at tiltrække medarbejdere.
Læs hele Estate Medias Magasin her.
Seneste artikler
Nordicals formidler salg af usædvanligt stor investeringsejendom i Haderslev
Storkøbenhavn: Disse faktorer driver industri- og logistikmarkedet
Primære kontorer løber fra sekundære kontorer i København
Nordicals Sjælland: Dette område skal du holde særligt øje med
Nordicals bistår Catena i køb af ny logistikejendom til 289 mio. kr.
Til top