Ny hotelkæde entrerer i Odense - Hotellet er blot én ud af flere nyheder, der meget snart vil skyde op i området i Odense Erhvervspark ved Hestehaven tæt på den Fynske Motorvej. Vi oplever at salget af grundene på det 315.000 kvadratmeter store erhvervsområde går rigtig godt, over 50% af arealet er nu er solgt.
I Odense Erhvervspark udbyder Nordicals Odense byggeretterne med mulighed for at skræddersy bygningerne efter eget behov over en bred vifte, hvad enten behovet er kontordomicil, lager/produktion, pladskrævende varegrupper mv.
”Det er uden sammenligning ét af de bedste erhvervsområder i Odense. Området er med sin lokation helt enestående, og man finder ikke andre steder i Odense med så unik mulighed for facadeeksponering. Infrastrukturen til og fra området er fuldt optimeret med sin placering som nabo til motorvej E20 og nær kommende letbanestop. De veludviklede adgangsforhold medvirker til at gøre området attraktivt med optimal cost/benefit for de kommende virksomhedsejere, medarbejdere såvel som kunder og besøgende til erhvervsområdet”, fortæller erhvervsmæler Jesper Engskov, Nordicals Odense.
Erhvervsmægler Jesper Engskov har forestået formidlingen og forhandlingerne i Odense Erhvervspark fortæller yderligere:
”Vi har været i gang med projektet i tæt samarbejde med sælger over et par år, og over 50 procent af området er nu solgt. Når man kører derude, så har det jo stået skrinlagt i mange år, hvor der ikke er sket noget, men nu begynder der at skyde nogle bygninger op. Vi har fuldt udsolgt på de arealer, der andrager motorvejsservice (fx restaurantkæder med drive-in, tankstationer, elladestationer mv.) lokalplanmæssigt, og de næste 12 måneder kommer det til at skyde op derude.
Til trods for at renterne er steget en del det seneste år, så har det ikke lagt en dæmper på interessen for at bygge og udvikle i området.
”Vi har haft – og har stadig - rigtig god aktivitet i alle delområderne, hvor kendetegnet er langsigtede investeringer for både nationale og globale virksomheder. Det bekræfter os i, at Odense og Fyn generelt, er kommet på landkortet med interesse for investorer og udviklere på den lange bane,” siger Jesper Engskov.
Ved interesse for at høre mere om byggeretterne og udviklingsmulighederne i Odense Erhvervspark kan forefindes yderligere materiale HER
Kontakt venligst erhvervsmægler Jesper Engskov for mere info:
Jesper Engskov kontaktes på 2614 1426 eller jen@nordicals.dk
Seneste artikler
”Fremtidens vinderbyer bliver de byer, der klimatilpasser og -sikrer”
Nordicals og Proark lander kæmpe lejeaftale med Harald Nyborg
Tidligere Esbjerg bank-hovedsæde solgt
Svendborg ændrer strategi for at imødekomme fremtidens vandudfordringer
Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S sætter kontordomicil i Albertslund til salg
Til top