Nordicals har i andet kvartal 2022 formidlet salget af knap 19.000 kvadratmeter lager- og logistikfaciliteter fordelt på de to adresser Petersmindevej 15, Odense C, og Holkebjergvej 95, Odense SV. Handlerne er foregået som to off market-transaktioner. Køber er en paneuropæisk investor og sælgerne er private aktører.
De to handler beløber sig sammenlagt til et højt tocifret millionbeløb og vidner om, at lager- og logistiksegmentet fortsat er brandvarmt.
”Der er historisk lav tomgang indenfor lager- og logistikmarkedet, og med et udbud på omkring 1.5 procent oplever vi, at markedet er kraftigt underudbudt,” fortæller erhvervsmægler hos Nordicals, Jens H. Mårtensen, der har formidlet salget af de to ejendomme.
En kraftigt stigende e-handel har øget efterspørgslen på last mile-logistik, og hos Nordicals forventer man, at efterspørgslen vil fortsætte.
”Det er særligt tidssvarende lager- og logistikfaciliteter med central beliggenhed og gerne med nærhed til motorvej, som investorerne efterspørger. Flere udenlandske købere har udvidet deres geografiske fokus, og derfor er der kommet flere købere til,” fortæller Jens H. Mårtensen.
Seneste artikler
Fortsat godt udlejningspotentiale i industri og logistik i Trekantområdet
En af Esbjergs største og mest attraktive industriejendomme til salg
Nordicals formidler salg af undervisningsejendom fra Aalborg Handelsskole til A. Enggaard A/S
Nordicals Odense forventer stigende leje på industri- og logistikejendomme
Nordicals formidler salg af det nyopførte Fulgsang Søfællesskab
Til top