Tilbageblik på 1. halvår af 2025 fra det fynske ejendomsmarked

  

Tilbageblik på 1. halvår af 2025 fra det fynske ejendomsmarked

Organisatation | 11.07.2025

Indehaver Morten Nielsen ser tilbage på et travlt 1. halvår af 2025, hvor årets første 6 måneder bar præg af en øget aktivitet på transaktionsmarkedet. Det er især de mindre boligudlejningsejendomme, der har været efterspurgte. Optimismen er begyndt at blomstre hos de mindre og mellemstore investorer, som handler lokalt – og vi har også oplevet god interesse for forretningsejendomme i hele regionen.

Sommerferien er godt i gang, og hos Nordicals Fyn ser vi tilbage på et travlt og begivenhedsrigt første halvår af 2025 – og frem mod en spændende forventeligt travlt anden halvdel af året.

”Efter nogle år med usikkerhed og lav transaktionsaktivitet, har 2025 allerede budt på en markant forbedring i markedet. Rentemarkedet har været rimeligt stabilt, og vi har hos Nordicals Fyn haft et særdeles travlt første halvår. Det er tydeligt, at investorerne igen har fået mod på markedet og vores udlejningsafdeling har endnu engang været en væsentlig drivkraft – og vi har en klar forventning om at den gode aktivitet fortsætter resten af året," fortæller Morten Nielsen, indehaver af Nordicals Fyn.

Travlhed i alle afdelinger hos Nordicals Fyn

Vi har oplevet en god aktivitet i alle vores afdelinger – Odense, Middelfart og Svendborg. Hvor vi har haft fornøjelsen af at løse mange spændende opgaver på tværs af hele Fyn. Det vidner om et marked i fremgang og en stigende efterspørgsel indenfor både udlejning og investeringssager.

Vores afdeling i Middelfart har også fået rigtig godt fodfæste i området her i 2025. Vi har fået en række nye sager ind i afdelingen og samtidig løst flere gode opgaver – både inden for salg og udlejning. Den primære drivkraft i området har været brugermarkedet.

Svendborg afdelingen oplever vi også en markant og positiv udvikling på ejendomsmarkedet, der er kommet betydeligt flere henvendelser fra både lokale, men også tilflyttere, der ønsker at etablere sig i erhvervslivet i Svendborg. Vi oplever en sund vækst og stigende efterspørgsel indenfor alle segmenter.

Nordicals Fyn – endnu stærkere tilstedeværelse

Det høje aktivitetsniveau har også betydet, at vi har udvidet vores team med flere nye kolleger og samtidig er vi i Odense afdelingen rykket i nye og større lokaler på Kongensgade 27.

Men den største nyhed i 2025 er, at vi pr. 1. juli har samlet vores tre fynske afdelinger i Odense, Middelfart og Svendborg under én fælles enhed: Nordicals Fyn.

Med sammenlægningen står vi nu endnu stærkere som Fyns største erhvervsmæglerforretning med 18 medarbejdere, vi bevarer vores fysiske tilstedeværelse i alle tre byer, men arbejder nu som én samlet organisation – til gavn for både kunder og samarbejdspartnere.


Rigtig god sommer – vi holder åbent hele ferien

Vi går ind i andet halvår af 2025 med stor optimisme. Markedet er i bevægelse, og vi står stærkere end nogensinde til at rådgive og servicere vores kunder – uanset opgavens størrelse og kompleksitet.

"Vi har en klar og målrettet plan om at vækste yderligere og udvide vores position som markedsledende erhvervsmægler på Fyn. Samtidig forbliver vores vigtigste fokusområde at levere nærværende og kvalificeret rådgivning til alle typer af kunder og samarbejdspartnere," afslutter Morten Nielsen.

Vi ønsker alle vores kunder, samarbejdspartnere og netværk en rigtig god sommer. ☀️

Hos Nordicals Fyn holder vi åbent hele sommeren – så har du brug for sparring eller rådgivning, er du altid velkommen til at kontakte os.

📍Nordicals Odense | Kongensgade 27, 1. sal | 5000 Odense | 📱6613 8060
📍Nordicals Svendborg | Vestergade 165 | 5700 Svendborg | 📱6321 7090
📍Nordicals Middelfart | Jernbanegade 57 | 5500 Middelfart | 📱6613 8060

Til top