Velkendt liebhaverejendom med udsigt til Odense Å solgt

       

Velkendt liebhaverejendom med udsigt til Odense Å solgt

Sag | 30.09.2025

Nordicals Fyn har netop formidlet salget af den markante og velkendte investeringsejendom beliggende på Albani Torv 5 i Odense. Ejendommen består af 20 boliglejemål og 6 erhvervslejemål fordelt på i alt 3.042 m² og har en af byens mest attraktive placeringer – med udsigt til Eventyrhaven og Odense Å, og beliggende med gåafstand til det pulserende byliv i midtbyen samt Overgade, Odeon, H.C. Andersens Hus og byens store parkeringskælder.

Ejendommen er handlet for et tocifret millionbeløb mellem to lokale fynske investorer. Handlen er gennemført med respekt for tilbudspligten, som endnu ikke er udløbet, hvorfor købers identitet ikke offentliggøres på nuværende tidspunkt.

"Vi ser en tydelig opblomstring i markedet for investeringsejendomme," udtaler Jesper Engskov, erhvervsmægler hos Nordicals Fyn og som har forestået forhandlingerne:

"Efter en periode med lav aktivitet i 2023 og starten af 2024, har vi det seneste halve år oplevet en markant stigning i transaktionerne. Trods stadig uro i verdenen, er den finansielle situation generelt forbedret ift. ejendomsinvesteringer og ikke mindst stabiliseret en smule. Dette sammenholdt med tidligere lave handelsaktivitet har medført, at investorer nu igen har fået luft i porteføljen til at udvide.”

Boliger er stadig er eftertragtet segment for investorer

Odense oplever en stærk og vedvarende befolkningstilvækst frem mod 2035, og dette skaber et øget pres på boligmarkedet – særligt i midtbyen, hvor efterspørgslen på attraktive og centralt beliggende boliger er stigende. Ejendommen på Albani Torv 5 ligger i et af byens mest eftertragtede områder med udsigt til Eventyrhaven og Odense Å, og med kort afstand til både kulturtilbud og infrastruktur. Netop denne placering og ejendommens udviklingspotentiale har været afgørende for investorernes interesse.

”Selve den handlende ejendom, har køber gode intentioner med både at forskønne samt at opdatere generelt, herunder konvertering af tomme erhvervsarealer til boliger. Denne proces har været en del af ejendommens attraktivitet, men har tillige medvirket til en længerevarende due diligence end vi ellers generelt ser i markedet. Salgsprocessen har krævet et behov for større og grundig rådgivning fra mægler samt en god portion tålmodighed hos handlens aktører – som parterne nu kan glædes over er gennemført."

Til top