Nordicals Sjælland har indgået en aftale med Salling Group om udlejning af de kommende box butikker ved Bilka, Slagelse.
Lige ved siden af Bilka, Slagelse og med facade ud mod motorvej E20 opfører Salling Group nu 4-8 box butikker på i alt 7.800 m2.
Der har længe været et ønske fra Salling Groups side, om at nedrive Hotel Frederik den 2., som har været lukket i et godt stykke tid, for at gøe plads til et spændende og nyt butiksområde. Det er nu blevet muligt, i det Slagelse Kommune har vedtaget et nyt plangrundlag for området.
"Med områdets bedste beliggenhed og med Bilka som nabo, forventer vi ikke at det blive svært at leje de 7.800m2 ud", fortæller partner hos Nordicals Sjælland P/S Henrik Nikolajsen og fortsætter: "Bilka tiltrækker i sig selv rigtig mange kunder og med den første lejer på plads i form af Fætter BR, er kundegrundlaget helt i top og med ca 50.000 biler der hver dag kører forbi, får man ikke en bedre facade eksponering her i området."
Hvornår nedrivningen af Hotel Frederik den 2. påbegyndes afhænger af hvor hurtigt de nye butikker bliver lejet ud, men man forventer at det sker meget snart - i takt med at lejekontrakterne bliver indgået. De nye butikker vil blive på mellem 1000 m2 og 2.900 m2 og man forventer at de er indflytningsklare primo 2021.
"Vi ønsker selvfølgelig et bredt udvalg af butikker i området, så det i sig selv har en stor tiltrækningskraft og for at efterkomme den øgede kundestrøm etableres der naturligvis også flere P-pladser," slutter Henrik Nikolajsen
Seneste artikler
”Fremtidens vinderbyer bliver de byer, der klimatilpasser og -sikrer”
Nordicals og Proark lander kæmpe lejeaftale med Harald Nyborg
Tidligere Esbjerg bank-hovedsæde solgt
Svendborg ændrer strategi for at imødekomme fremtidens vandudfordringer
Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S sætter kontordomicil i Albertslund til salg
Til top