Nyt liv i Kalundborg

Interessen for erhvervsmarkedet i Kalundborg, har henover det sidste lange stykke tid oplevet en stigende interesse, hvorfor vi godt tør udtale os om, at det generelle erhvervsmarked er i vækst i Kalundborg. 

 

Nyt liv i Kalundborg

18.08.2023

I Kalundborg oplever både virksomheder og indbyggere en øget interesse for området, og kan med egne øjne se de forskellige ændringer. Hos Nordicals Sjælland oplever vi interesse for køb af erhvervsejendomme samt erhvervsjord, men vi ser lige så meget, at der er en stigende interesse for de mange lejemål rundt omkring i Kalundborg. Den store bevågenhed for markedet, er senest illustreret ved den store interesse for hjørnet af Kordilgade og Skibbrogade, hvor lokalerne senest har huset en sushirestaurant. 

"Strøget i Kalundborg"

Kordilgade som også er kendt som byens hovedstrøg og gågade, står i disse tider over for en forvandling. Forskellige udlejere af flere lejemål, har sat sig for at modernisere og istandsætte deres lejemål, hvorfor flere steder på Kordilgade vil få et opfrisket og nymoderne look. Istandsættelser som har været længe ønsket fra både lejere og besøgende kunder. "Det vil helt sikkert hjælpe med at tiltrække flere og nye spændende butikker, caféer og konstellationer til byen og ikke mindst gågaden. På den måde er istandsættelserne med til at sætte fokus på bymidten og skabe en øget interesse for at etablere sig på gågaden", udtaler erhvervsmægler Frantz Larsen. 

Hos Nordicals Sjælland har vi inden for kort tid, udlejet flere lejemål på Kordilgade, som skal være med til at sikre udviklingen af Kalundborgs bymidte. Senest har vi udlejet den gamle sushirestaurant på Kordilgade, som skal huse en spændende konstellation. De nye lejere i lejemålet er hhv. SKØL Brygkompagni, som rykker ind til September, og som i foråret får selskab af tøjbutikken TEKSTUR. Konstellationen med en tøjbutik og brygkompagni, byder på nye muligheder for begge virksomheder. Hovedsageligt drejer samarbejdet sig om udvidelser af begge virksomheder og en mulighed for at være placeret et sted, hvor både lokale samt turister befinder sig. For både TEKSTUR og SKØL vil de nye lokaler blandt andet byde på flere forskellige arrangementer, lige fra modeshows til ølsmagninger. 

Lejemålet på Kordilgade 2, har været et eftertragtet lejemål og vi hos Nordicals Sjælland har haft flere forskellige emner og med mange fremvisninger, til potentielle nye lejere. "Generelt oplever vi en stor interesse for at se de lokaler som desværre står tomme i bymidten, men interessen for at være med til at gøre Kalundborg bymidte endnu mere interessant, er absolut at finde hos både lejere, udlejere, købere og sælgere", udtaler erhvervsmægler-trainee Cecilie Norddal Madsen. 

Erhvervsmarkedet i Kalundborg

Kalundborg som i dag har en befolkning på 48.525 indbyggere og 2.326 arbejdspladser, bor i et område som er yderst interessant for investorer, projektudviklere og ejendomsejere. "Kalundborg Kommune står fra 2023-2026 overfor en række af nye byggeprojekter, som skal være med til at løfte området, både for virksomheder og indbyggere. Bevågenheden omkring Kalundborg vil i øjeblikket ingen ende tage og mulighederne for udvidelser, nye projekter samt ombygninger, synes da også at være uendelige. Kalundborg er i øjeblikket i gang med et kæmpe industri-vækst eventyr, og vi ser samtidig en øget interesse for lejemål i bymidten, hvilket udlejningen af Kordilgade er et pragt eksempel på", udtaler erhvervsmægler Frantz Larsen. 

Generelt set har vi over de sidste 10 år, oplevet at tomgangsprocenten for Region Sjælland, har ligget på et relativt stabilt niveau, hvilket pr. 1/1-2023 var på 3,1 procent. Alene for planlagte boligprojekter i Kalundborg Kommune med byggestart i 2023-2026, er der planlagt projekter for samlet 963 millioner kroner. Boligprojekterne fordeler sig på 16 projekter og i alt 67.000 kvadratmeter, og er drevet af 4 projekter i prisklassen 71-150 millioner kroner, med en samlet investeringssum på 450 millioner kroner - svarende til 46% af den samlede investeringssum af de nye boligprojekter. Hos Nordicals Sjælland er vi glade for at se, hvordan interessen for Kalundborg stiger, både hvad angår nye projekter men også i forhold til at bymidten vækster. 

Er du interesseret i at høre mere om hvilke muligheder der er for at tage aktiv del i udviklingen af byen, så kontakt os endelig på tlf. 5850 1212. 

Til top