Salget af Ringstedvej 7-11 i naturskønne Sorø, bekræfter byens positive opmærksomhed

 

 

Salget af Ringstedvej 7-11 i naturskønne Sorø, bekræfter byens positive opmærksomhed

I Sorø på Midtsjælland, har Nordicals Sjælland formidlet salget af Ringstedvej 7-11, som er en synlig stribe af ejendomme på den store indfaldsvej til byen. 

Sorø har gennem de seneste år formået at tiltrække positiv opmærksomhed både lokalt og udefra. Byens centrale placering på Sjælland, med motorvej og hovedjernbanelinje, gør den til et knudepunkt, hvor både erhvervsliv og turisme mødes, og den storslåede natur, der omgiver byen, giver en enestående ramme for både liv og arbejde. 

Sorø er en by, hvor den historiske arv er uomtvistelig. Byen er fyldt med velbevarede bygninger og steder, der afspejler dens dybe kulturelle rødder, som går helt tilbage til middelalderen. Blandingen af den imponerende, gamle arkitektur og den naturskønne beliggenhed langs søerne og skovene skaber en unik atmosfære. 

Ejendommen i denne historiske by består af 3 selvstændige matrikelnumre med boligenheder og erhverv - bedst kendt er den tidligere automobilforretning med tilhørende værksted. Hertil har den ene af de selvstændige beboelsesbygninger fundet anvendelse for biludstilling. Ejendommen er beliggende over for Sorø-Hallen og lige "rundt om hjørnet" ligger dagligvarebutikken Meny og Regionsgården. 

"Generelt oplever vi en stigende efterspørgsel efter ejendomme med udviklingspotentiale, såsom Ringstedvej 7-11. Og med Sorøs kommende nye status som regional hovedstad for hele Sjælland, er der skabt grobund for spændende udviklingsprojekter, som både omfatter nybyggeri og ombygning af eksisterende bygninger. Det betyder, at der vil opstå en række nye, moderne boliger, der kombinerer nutidens komfort med byens historiske charme", udtaler partner og erhvervsmægler Henrik Nikolajsen. Det kommende projekt for ejendommene på Ringstedvej 7-11, opfylder uden tvivl det øgede behov ved bosætning i byen og fastholder den nye interesse for at omdanne eksisterende bygningsmasse til nutidens behov i Sorø. 

Til top