Frederikshavn har et stærkere arbejdsmarked, end befolkningskurven viser

Markedsudvikling | 22.06.2026

Et faldende indbyggertal kan let komme til at dominere fortællingen om Frederikshavn Kommune. Men ser man på arbejdspladser, brancher og pendling, tegner der sig et mere robust billede. Kommunen har omkring 500 job pr. 1.000 indbyggere, og flere centrale erhvervsområder har skabt nye arbejdspladser gennem det seneste årti.

Demografi og arbejdsmarked følges ofte ad. Når en kommune mister indbyggere, kan det være nærliggende at konkludere, at det lokale erhvervsliv også er i tilbagegang.

Så enkelt er billedet ikke i Frederikshavn Kommune.

En ny analyse fra Nordicals viser, at kommunen har fastholdt en høj beskæftigelsestæthed trods et faldende befolkningstal. Med omkring 500 job pr. 1.000 indbyggere har Frederikshavn ifølge analysen et af de højere niveauer i regionen. Det fortæller, at kommunen fortsat rummer en betydelig lokal økonomisk aktivitet.

Figur 5 – Antal jobs pr. 1.000 indbygger - Frederikshavn Kommune
Frederikshavn har fastholdt omkring 500 job pr. 1.000 indbyggere trods et faldende befolkningstal. Det peger på en lokal økonomi, der har været mere robust end den demografiske udvikling.

Kilde: Danmarks Statistik og Nordicals Data & Research

“Befolkningstallet er vigtigt, når vi vurderer et lokalt ejendomsmarked, men det kan ikke stå alene. I Frederikshavn ser vi en kommune, hvor arbejdsmarkedet har holdt bedre stand end demografien umiddelbart antyder. Det giver et mere nuanceret billede af efterspørgselsgrundlaget,” siger Thomas Helbo, Head of Data & Research hos Nordicals.

Fremgang i flere dele af erhvervslivet

Kommunens største private beskæftigelsesområde, handel og transport, voksede fra 7.159 job i 2014 til 7.741 i 2024. Det svarer til 582 nye job eller en vækst på 8,1 procent.

Samtidig er antallet af arbejdspladser inden for information og kommunikation blevet fordoblet i perioden. Det er et forholdsvis lille erhvervsområde sammenlignet med handel, transport og den offentlige sektor, men udviklingen viser, at jobskabelsen ikke alene finder sted i kommunens traditionelle brancher.

Figur 4 – Erhvervssektor udvikling – Top5 nye jobskabere - Frederikshavn Kommune
Jobskabelsen i Frederikshavn Kommune er fordelt på flere brancher. Handel og transport har haft den største fremgang blandt kommunens store private beskæftigelsesområder.

Kilde: Danmarks Statistik og Nordicals Data & Research

Offentlig administration, undervisning og sundhed har fastholdt et stabilt niveau, mens kultur, fritid og anden service har haft en mindre fremgang. De tre store områder handel og transport, kultur og fritid samt offentlig administration, undervisning og sundhed havde tilsammen 642 flere job i 2024 end i 2014.

Det overordnede billede støttes også af IRIS Groups indeks over lokale erhvervspræstationer fra 2026. Indekset bygger på 20 objektive indikatorer med data til og med 2024. Her placeres Frederikshavn og Læsø samlet som nummer 41 ud af 94 på området arbejdspladser, indkomst og produktivitet – en fremgang fra nummer 52 året før (Lokale erhvervsrepræsentationer 2026, IRIS Group).


Et erhvervsliv med flere ben at stå på

Frederikshavn forbindes med god grund med havne, værfter, fiskeri og maritime virksomheder. Men arbejdsmarkedets robusthed skyldes også, at kommunen ikke er afhængig af én enkelt branche.

Kommunens egen planstrategi peger på fire erhvervsmæssige vækstspor: det maritime område, grøn energi og recycling, turisme og oplevelser samt fødevarer. Alene det maritime miljø omfatter ifølge kommunen mere end 150 virksomheder med havnene som naturlige omdrejningspunkter.

Bredden blev tydelig i 2023, da lukningen af Danish Crowns slagteri i Sæby medførte tabet af omkring 800 arbejdspladser. Erhvervshus Nord opgjorde samtidig en underliggende jobvækst på cirka 450 arbejdspladser andre steder i kommunen. Det begrænsede det samlede jobtab til 348 arbejdspladser det år. Det ændrer ikke ved, at lukningen var alvorlig for Sæby, men tallene illustrerer en evne til at skabe aktivitet på tværs af det lokale erhvervsliv.

Pendlingen er tættere på balance, end man kunne forvente

I 2024 havde Frederikshavn Kommune en nettopendling på minus 504 personer. Det betyder, at lidt flere borgere pendlede ud af kommunen end ind i den.

Set i forhold til kommunens samlede antal arbejdspladser er forskellen begrænset. Frederikshavn er dermed ikke alene en bosætningskommune, hvor en stor del af borgerne er afhængige af job i større nabobyer. Kommunen fungerer også som et selvstændigt arbejdsmarked med arbejdspladser til både lokale borgere og pendlere fra oplandet.

Antallet af nyopslåede stillinger steg desuden markant fra 2018 og frem og lå i perioden 2021-2024 væsentligt over niveauet fra begyndelsen af 2010’erne. Det peger på et vedvarende rekrutteringsbehov, selv om udviklingen kan svinge fra år til år.

Figur 3 – Udvikling i antal nyopslåede stillinger- Frederikshavn Kommune
Antallet af nyopslåede stillinger steg markant fra 2018 og nåede et højt niveau i perioden 2021-2024. Tallet for 2025 ligger lavere, men fortsat over niveauet i størstedelen af 2010’erne.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Nordicals Data & Research

Den største udfordring kan blive adgangen til arbejdskraft

Det stærke arbejdsmarked fjerner ikke kommunens demografiske udfordringer. Frederikshavn har et negativt fødselsoverskud, og flere unge mellem 20 og 29 år flytter fra kommunen, end der flytter til. Til gengæld er flyttebalancen positiv blandt de 30-49-årige og de 50-69-årige, mens international indvandring er med til at dæmpe befolkningstilbagegangen.

Figur 2 – Befolkningsændringer (2025)  - Frederikshavn Kommune
Befolkningsudviklingen trækkes især ned af et negativt fødselsoverskud. Nettoindvandringenbidrageromvendt positivt og dæmper den samlede tilbagegang.

Kilde: Danmarks Statistik og Nordicals Data & Research

Frederikshavn Kommunes beskæftigelsesplan for 2023-2026 vurderede, at antallet af borgere mellem 16 og 67 år kunne falde med 7,5 procent frem mod 2030. Planen pegede samtidig på, at omkring en tredjedel af arbejdsstyrken befandt sig i aldersgruppen 55-67 år.

Det betyder, at udfordringen ikke nødvendigvis bliver at skabe arbejdspladser, men at skaffe mennesker med de rette kompetencer og få flere af dem til at bosætte sig lokalt.

Den problemstilling bliver kun mere aktuel i takt med de kommende forsvarsrelaterede investeringer. En analyse fra Erhvervshus Nord vurderer, at investeringerne kan skabe behov for mellem 1.000 og 2.000 kvalificerede medarbejdere i de kommende år.

“Vi møder et lokalt erhvervsliv med aktivitet inden for flere brancher. Det interessante er derfor ikke kun, hvor mange job der bliver skabt, men også om vi kan tiltrække medarbejderne og tilbyde de boliger, lokaler og hverdagsfunktioner, som får dem til at blive,” siger Tommy Kruse Fuglsang, indehaver af Nordicals Vendsyssel.

Hvad betyder det for ejendomsmarkedet?

For ejendomsmarkedet er arbejdspladserne en central del af efterspørgselsgrundlaget. En bred jobbase kan understøtte behovet for produktions- og lagerlokaler, værkstedsfaciliteter, kontorer samt lokaler til handel og service.

Effekten vil dog ikke være ens på tværs af hele kommunen eller alle ejendomstyper. Beliggenhed, adgang til infrastruktur, bygningernes kvalitet og muligheden for at tilpasse dem til virksomhedernes behov vil fortsat være afgørende.

På boligmarkedet bliver spørgsmålet, om de mennesker, som arbejder i kommunen, også vælger at bo der. Her kan et tilstrækkeligt udbud af attraktive familieboliger og lejeboliger blive en vigtig forudsætning for, at arbejdsmarkedsvækst også omsættes til bosætning.

Frederikshavn er ikke et højvækstmarked i traditionel forstand. Men befolkningskurven fortæller heller ikke hele historien. Bag den ligger et arbejdsmarked med en høj jobintensitet, en bred erhvervsstruktur og et rekrutteringsbehov, som kan få stadig større betydning for behovet på både bolig- og erhvervsejendomme.