I Nordicals har vi travlt. Faktisk har vi efterhånden svært ved at følge med, og derfor søger vi en mægler, som kan hjælpe os i vores videre vækst. Måske er det dig, vi står og mangler?
Har du erfaring fra ejendomsmæglerbranchen eller den finansielle sektor, og skaber du resultater med gennemslagskraft, troværdighed og et stort, personligt drive? Er du imødekommende og god til at skabe og vedligeholde relationer? Har du et godt og relevant netværk i Sønderjylland? Så kan vi i Nordicals tilbyde dig et spændende job med gode udviklingsmuligheder.
Nordicals er Danmarks største kæde af erhvervsmæglere med 23 forretninger i hele landet. Fra vores kontorer i Haderslev og Sønderborg dækker vi primært Sønderborg-, Aabenraa-, Haderslev- og Tønder Kommune, og vi søger en udadvendt person til at varetage salgs-, udlejnings-, og kommissioneringsopgaver i dette område. Via vores samarbejde med de andre forretninger i Nordicals-kæden kan vi varetage opgaver i hele Danmark.
Ønsker du at vide mere om stillingen, kan du kontakte indehaver Rene Damkjær på tlf. 2395 4466 eller indehaver Hans Peter Poulsen på tlf. 2022 2586. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt.
Tiltrædelse: Snarest muligt
Send ansøgning, CV og eventuelle referencer til hpp@nordicals.dk.
Til top