Nordicals Købehavn
Er du uddannet finansøkonom eller tilsvarende? Og brænder du for at blive en del af Danmarks største erhvervsmæglerkæde med en stærk forankring i København? Så kan du nu blive juniormægler hos Nordicals København.
Nordicals er Danmarks største partnerdrevne erhvervsmæglerkæde med 24 forretninger i hele landet og 170 eksperter inden for alle grene af det kommercielle ejendomsmarked. Til Nordicals København søger vi en juniormægler til at indgå som del af vores team, der arbejder dedikeret med salg og udlejning af erhvervsejendomme i og omkring København.
Jobbet
Som juniormægler vil du oparbejde en stor viden om det kommercielle ejendomsmarked. Du vil du gøre igennem en bred vifte af arbejdsprocesser, hvor du vil få praktisk erfaring med en lang række arbejdsopgaver – heriblandt behandling af sager, promovering af sager, udarbejdelse af udlejningsmateriale samt ad hoc-opgaver som del af den daglige drift af kontoret. Dertil kommer, at du vil stå for fremvisning af ejendomme inden for både salg og leje – og på tværs af skala og segmenter. Du vil således få en alsidig hverdag med en stor berøringsflade og spændvidde af arbejdsopgaver. Det gælder både internt på kontoret og eksternt i forhold til dialog med og rådgivning af kunder.
Vi tilbyder
Som juniormægler forestiller vi os, at du er uddannet finansøkonom eller tilsvarende og kommer med en dyb dedikation til at lære erhvervsmæglerbranchen at kende. Din dedikation er det vigtigste, da vi tilbyder masser af muligheder for at løfte dine kompetencer og tilpasse din karriere i forhold til dine ønsker. Vi gør os således umage for at give dig et solidt fagligt fundament, indsigt i alle aspekter af ejendomsmarkedet og, ikke mindst, masser af sparring med erfarne kollegaer i København og resten af landet.
Din arbejdsplads bliver Vesterbrogade 10 i centrum af København, hvor du bliver en fast del af et fagligt og dynamisk miljø med gode muligheder for at høste unik erfaring, samtidig med at du færdiggør erhvervsmægleruddannelsen.
Som juniormægler kan du således se frem til at:
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV til Phillip Adler, partner i Nordicals København, på pha@nordicals.dk senest den 26. september 2025. Ansøgninger behandles løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Vil du vide mere om stillingen som juniormægler, er du velkommen til at kontakte Phillip Adler på e-mail pha@nordicals.dk eller mobil 25 44 20 20. Din henvendelse behandles naturligvis fortroligt.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Til top