Vil du være med til at skabe rammerne, så regionens største erhvervsmægler kan fortsætte med at vækste?

Vi er regionens største erhvervsmæglerforretning, og vi har i rigtig mange år solgt, udlejet og rådgivet omkring erhvervsejendomme. Aktiviteten er høj, og vi søger endnu en sagsbehandler til at bakke op om vores dygtige mæglere på kontoret i Næstved. På kontoret vil du arbejde tæt sammen med én sagsbehandler og tre mæglere.

Du får afvekslende opgaver og mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt, alt efter ønsker og behov. Arbejdsopgaverne er knyttet til vores afdeling i Næstved, men med mulighed for sparring med vores tre andre kontorer i hhv. Slagelse, Roskilde og Køge – med 20 medarbejdere, heraf i alt otte sagsbehandlere. Samtidig får du adgang til branchens stærkeste faglige netværk i Danmarks største erhvervsmæglerkæde med 23 forretninger over hele landet. Vi vægter det faglige højt, men vi har ligeledes en social profil, hvor vi samles med de øvrige kontorer flere gange årligt. Der vil ikke være weekendarbejde, da kontoret har lukket i weekender og på helligdage.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Oprettelse af sager og efterbehandling i forbindelse med salg og udlejning
  • Strukturering af ejendomshandler
  • Servicering af kunder – både på kontoret, i telefonen og pr. e-mail
  • Håndtering af afdelingens markedsføring i samarbejde med markedsføringsafdelingen.
  • Backup for kontorets mæglerteam

 

Din profil

  • Du er uddannet ejendomsmægler, advokatsekretær eller inden for bank- eller finansbranchen.
  • Du er struktureret og kan skabe overblik over store mængder information.
  • Du har erfaring inden for ejendomsbranchen – som administrator, mægler eller lign.
  • Du tager ansvar og kan arbejde selvstændigt.
  • Du er velformuleret i skrift og tale, og er rutineret bruger af MS Office pakken.
  • Du forstår vigtigheden i at servicere alle kunder – både større og mindre.
  • Og så er du åben og klar til at indgå i vores team ikke mindst socialt.

Stillingen vil være aflønnet efter kvalifikationer og erfaring, og tiltrædelse efter aftale.

Lyder det som noget for dig, så send dit CV samt ansøgning til daglig leder Jesper Jensen: jje@nordicals.dk eller ring til Jesper på 4055 1880, hvis du gerne vil høre mere. Din henvendelse behandles naturligvis fortroligt!

Vi holder samtaler løbende, og jobbet kan søges, så længe opslaget er tilgængeligt online.

Til top